Om ADHD
ADHD er en psykiatrisk diagnose som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.
Der er stor forskel på, hvordan og i hvilket omfang ADHD kommer til udtryk hos det enkelte menneske.
Afhængig af den enkeltes vanskeligheder vil det være relevant at tilbyde forskellige former for indsatser. Indsatserne kan eksempelvis have en socialfaglig, psykologisk, pædagogisk og/eller medicinsk tilgang.
Hjemmesiden her er en del af en ADHD-indsats, som er finansieret af satspuljemidler. Indsatsen har særligt fokus på at indsamle viden og udvikle tilbud på det sociale område til mennesker med ADHD.