Demens

Derfor arbejder Socialstyrelsen med at udvikle viden om demens, og især de socialfaglige aspekter. Socialstyrelsen har blandt andet fokus på:
- Faglige metoder i arbejdet med borgere med demens, f.eks. socialpædagogiske tilgange.
- Rådgivning og støtte til borgere med demens og til deres familier, både i forhold til det sundhedsfaglige, selve demenssygdommene, og de ikke mindst i forhold til menneskelige, sociale og etiske dele af en tilværelse med demens.
- Information til kommuner, organisationer og borgere om demens og om lovgivning på området.
- Udvikling og formidling af viden om organisation, sammenhæng og koordination, både i regioner, sygehuse, kommuner og frivillige organisationer
Det er bla. Socialstyrelsens rolle at støtte samarbejde mellem aktørerne på demensområdet, for eksempel gennem netværk for fagpersoner, der arbejder med demens. Kontakten med praksis, både i kommuner og i regionerne, giver ny viden om arbejde med borgere med demens. Det giver samtidig nye ideer og løsninger på de problemer, som møder medarbejdere i kommunerne.
Den nationale handlingsplan for demensindsatsen
I forbindelse med finansloven er der afsat midler til at iværksætte en række initiativer, som skal udvikle demensområdet.
Heraf er over 20 millioner kroner til en række projekter med fokus på forskellige dele af indsatsen på det sociale område.
Det sker på baggrund af rapporten fra den arbejdsgruppe, som har lavet en række forslag til ny udvikling og fokus på særlige udfordringer på demensområdet.
I forbindelse med denne proces, hvor arbejdsgruppen så på demensområdet, blev der udarbejdet en baggrundsrapport.
Se mere om både handleplanen og baggrundsrapporten her
(åbner eksternt link til Social- og integrationsministeriets hjemmeside)
Kontakt: Fuldmægtig Knud D. Andersen Tlf.: 72 42 39 72