Tværsektorielt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde på demensområdet er vigtigt, når man ønsker at give mennesker med demens god og sammenhængende støtte, pleje og omsorg.

Cirkel af mennesker Sammenhænge, både mellem primær og sekundærsektor, og mellem forskellige fagområder, kan bl.a. udvikles i forbindelse med sundhedsaftaler, forløbsprogrammer, og samarbejdsmodeller.

Godt samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner er afgørende for gode forløb, for mennesker med demens. Det gælder både når man skal sikre, at den rigtige diagnose stilles, og senere i forløbet, når indlæggelser skyldes andre sygdomme.

Socialstyrelsen har gennem en række projekter udviklet viden om, hvordan de processer, der skal sikre sammenhængende forløb, kan tilrettelægges. Et centralt element i disse er kommunikation og forankring af samarbejdet, således at alle kender deres opgaver og roller. I perioden frem til medio 2012 deltager Socialstyrelsen i videreudviklingen af det tværsektorielle samarbejde mellem regioner og kommuner på demensområdet. Hver region og de pågældende kommuner støttes med 700.000 kr. samt procesbistand.


Samarbejdsmodellen

Den indsamlede viden fra tidligere projekter på dette område har bl.a. resulteret i samarbejdsmodellen Model giver et fælles fokus i samarbejdet mellem kommunens ældrepleje, de praktiserende læger, og udredningenhederne på hospitalerne. Den danner grundlag for dele af det aktuelle tværsektorielle udviklingsarbejde mellem kommuner og regioner.

Samarbejdsmodellen


Sundhedsaftaler

Det gode samarbejde er også et vigtigt element i forbindelse med forløbsprogrammer og sundhedsaftaler, der udstikker rammer for samarbejdet mellem primær og sekundærsektor.

Sundhedsaftaler

Samarbejde på tværs

Forslag og inspiration til det tværsektorielle samarbejde kan ses i Servicestyrelsens pjecer:

"Kommunikation på tværs, når mennesker med demens bliver syge" giver en række råd og forslag til styrkelse af kommunikationen mellem primær og sekundær sektor.

"Kompetenceudvikling på tværs" beskriver hvilke elementer, man skal være opmærksom på, hvis man planlægger at udbygge viden mellem sektorer og fagområder.


Kontakt: Fuldmægtig Knud D. Andersen Tlf.: 72 42 39 72

Tilmeld dig
Socialtyrelsens
nyhedsbrev




Ældreforum

Ældreforum logo

OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS