Hjerneskade - identitet og selvforståelse

20/11 2012
fra 09:30 til 16:00
Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergsgade 7, 5000 Odense C

Temadag om hjerneskade – identitet og selvforståelse

Socialstyrelsen ønsker med denne dag at sætte fokus på en helhedsorienteret rehabilitering, der inddrager borgerens egen oplevelse af at have fået en hjerneskade, hvordan det påvirker identiteten og selvforståelsen, og hvorledes man kan arbejde med dette i praksis.

Selvom der allerede i slutningen af 80’erne skete et paradigmeskift fra udelukkende at tænke i fysisk genoptræning og kompensation til også at have fokus på og inddrage personens egen oplevelse af sygdommen, er funktionsevne og træning, der forbedrer funktionsevnen, fortsat omdrejningspunktet i mange af de rehabiliteringsindsatser, der i dag tilbydes borgere med en erhvervet hjerneskade.

Forskning og den nye bog ”Udfordringer til rehabilitering” (2011) har vist et behov for at sætte fokus på brugerinddragelse og for at arbejde med borgerens egen oplevelse af at få en hjerneskade – og hvad dette betyder for identitet og selvforståelsen.

Målgruppe

Ledere, medarbejdere i kommuner og regioner, som arbejder inden for hjerneskadeområdet. Desuden henvender temadagen sig til pårørende, borgere med erhvervet hjerneskade samt øvrige interesserede.

Se program for dagen

Praktiske oplysninger

Tid og sted

Temadagen afholdes 20. november 2012 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergsgade 7, 5000 Odense C fra kl. 9.30-16.

Pris

Kr. 675,- pr. person.

Tilmelding

Der var tilmeldingsfrist 15. oktober 2012 og der er derfor lukket for tilmeldinger.

Ved afbud kan en kollega sendes i stedet. I så fald sendes en mail til konferencer@sm.dk – skriv ’afbud Hjerneskade, identitet og selvforståelse’ i emnefeltet. Ved afbud senere end den 6. november 2012 refunderes deltagergebyret ikke.

Yderligere information

Yderligere information om temadagen eller det faglige program fås ved henvendelse til faglig konsulent Chalotte Glintborg på tlf. 41 93 25 88.

Ved spørgsmål omkring tilmelding skriv til konferencer@sm.dk

Document Actions
Print side
Del med andre
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS