Forældreuddannelse
I temaet kan du læse om Region hovedstaden som tilbyder forældre at komme i en gruppe, hvor de kan arbejde med de udfordringer det giver at være forældre til et handicappet barn. Viborg Kommune tilbyder hørehandicappede børn at komme på kursus i at håndtere netop dette problem.
I dette undertema kan du også læse om bl.a. Odense Kommunes forældrekursus, "Early Bird", hvor forældre til børn med en autismediagnose lærer at støtte deres børn til en passende adfærd og en kommunikation, som fremmer barnets deltagelse i et normalt hverdagsliv.
Eller lade dig inspirere af et autismeprojekt fra Herning Kommune som på tværs af flere kommuner har etableret vejledning til forældrene direkte ude i hjemmene. Her lærer forældrene at forstå, hvad en autismediagnose betyder, og hvordan de kan tilrettelægge hverdagen, så konflikterne minimeres. De lærer at støtte deres barns adfærd, sociale samspil og kommunikation med andre børn. Samtidig hjælpes forældrene gennem bl.a. forældrekurser til at indgå i netværk sammen med andre forældre med samme problem.
Eksempler:
- Søskendekurser - et tilbud for skolebørn til søskende med handicap
- Småbørnstilbuddet - et vejledningstilbud bygget op om samvær og fælles oplevelser til forældre og småbørn
- Model for samarbejde mellem forældre, kommune og Specialrådgivningen
- 'EarlyBird' - et empowerment-program for forældre til småbørn med autisme
- Viborg Kommunes Børnehørekursus
- Beskrivelse af arbejdsgangene i overgangen fra ung til voksen
- Familieindsats i forhold til familier med autisme eller ADHD
- Tidlig indsats ift. autisme på tværs af kommuner