Inklusion gennem tidlig indsats
Sundhedsproblemerne blandt de etniske minoritetsgrupper er velkendte. En af udfordringerne er, at de har begrænset kendskab til de tilbud og muligheder, der eksisterer i kommunerne.
I Kolding Kommune har man ansat sundhedsambassadører med anden etnisk baggrund, som gennem en direkte kontakte til de etniske minoritetsgrupper i boligkvartererne formidler viden om sundhed og sund adfærd til unge og voksne med ikke-vestlig baggrund. Sundhedsambassasdørerne kender kulturbaggrund og sprog og er dermed bedre i stand til at bane vej for en tidlig indsats.
I København har Indvandrerkvindecentret oprettet et værested for udsatte minoritetskvinder og deres børn, hvor kvinderne har mulighed for at få rådgivning, lave aktiviteter og være sammen med ligesindede. Projektet giver kvinderne mulighed for, at genvinde troen på egne ressourcer og handlekraft, hvilket sekundært styrker børnenes inkluderingsproces.
I Lolland er der oprettet en bostøtteordning, hvor de nyankomne flygtninge får tildelt en bostøtte, der ved ankomsten tager imod dem og viser dem tilrette i deres nye bolig. I den efterfølgende integrationsperiode rådgiver bøstøtten dem på en lang række områder, bl.a. i forhold til praktiske gøremål og til at blive en aktiv del af lokalmiljøet.

