Artikler
Arbejdspapir: Barrierer for implementeringen af en evidensbaseret socialpolitik
Forskningsafdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser
Peter Thisted Dinesen
Tanken om at føre en evidensbaseret socialpolitik funderet på dokumentation af, "hvad der virker", er i kraftig fremvækst i Danmark. På baggrund af erfaringerne fra de angelsaksiske lande er formålet med dette papir at belyse, hvilke barrierer der kan være for at implementere en evidensbaseret socialpolitik i Danmark. Fokus vil i den forbindelse være på følgende elementer: diskussionen af dokumentation af, "hvad der virker", forholdet mellem forskning og praksis, fagkultur og socialisering blandt praktikere og endelig de politiske udfordringer. Papiret rundes af med en række konkrete retningslinjer for, hvordan en evidensbaseret politik kan implementeres.
Princip og virkelighed. Om sektoransvar i handicappolitikken
Forfatter(e): Steen Bengtsson
Udgiver: SFI: 12.10.2005
Sektoransvar er et grundlæggende princip i dansk handicappolitik. Det indebærer, at offentlige og private instanser og institutioner hver især skal sørge for, at mennesker med handicap kan deltage på lige fod med andre i diverse aktiviteter: uddannelse, fritidsaktiviteter, arbejdsmarked etc., uden at være henvist til specialskoler og andre særlige instanser.
I denne rapport analyserer seniorforsker Steen Bengtsson begrebet sektoransvar i lyset af andre handicappolitiske principper og det seneste århundredes samfundsvidenskabelige teorier om handicap. Dernæst beskriver han, i hvilken grad sektoransvarligheden kan siges at være realiseret i det danske samfund. Ud fra kvantitative og kvalitative interview med sagsbehandlere, voksne med handicap og forældre til børn med handicap giver han et billede af, hvor og hvordan sektoransvaret fungerer i praksis.
Handicap og samfundsdeltagelse 2006
Steen Bengtsson
SFI. 16.09.2008
Denne rapport giver en basal viden om praktiske, sociale og psykiske følger af handicap, som kan ligge til grund for en vurdering af, om mennesker med handicap har mulighed for at udfolde sig og deltage i samfundet på lige vilkår med mennesker uden handicap.
Rapporten viser, at handicap på alle punkter virker begrænsende for deltagelse i samfundslivet. Det gælder kontakten til andre, også nære venner og familie, arbejdsmarkedet og udadrettede aktiviteter. Handicap virker også negativt på oplevelsen af meningsfuldhed, forståelse og lykkefølelse.
SFI har i 1962 og 1995 gennemført lignende undersøgelser. Men denne er den første, der viser, hvad handicap på ben, arme, hænder, syn, hørelse, adfærd og intellekt, betyder hver for sig. Rapporten belyser også handicappedes boligindretning, deres mulighed for at komme omkring og deres brug af rådgivning og støtteforanstaltninger.
Rapporten bygger på 9.202 telefoninterview med personer i alderen 16-64 år. Af disse blev 2.235, der arbejdede i fleksjob eller havde et længerevarende helbredsproblem, udtaget til et længere interview. På baggrund af samme undersøgelse udgav SFI tidligere i år 08:10 Handicap og beskæftigelse - vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet.
Handicap og ligebehandling i praksis
Forfatter(e): Steen Bengtson, Inge Storgaard Bonfils og Leif Olsen (red.)
Udgiver: SFI 12.06.2008
Handicap er et af de områder, hvor den sociale indsats har været stigende gennem mange år. Flere forskellige professionsgrupper, som socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter arbejder med området, og derfor er der behov for, at de fagprofessionelle - både igennem deres uddannelsesforløb og efterfølgende - opnår viden om emnet handicap og ligebehandling.
Med denne antologi sætter vi fokus på ligebehandling. Undersøgelser har vist, at kun få af de offentligt ansatte, der har ansvaret for indsatsen i forhold til handicap, har viden om dansk handicappolitik og dens principper. Med en artikel om ligebehandling og handicappolitik håber vi at give fagpersoner og andre interesserede indsigt i de grundlæggende principper og dynamikker i dansk handicappolitik.
Der er skrevet meget lidt om mennesker med handicap med anden etnisk oprindelse end dansk og de problemer, de møder i det offentlige system. Det søger vi at råde bod på med et par artikler, der bringer erfaringer fra projekter på dette område videre, og som giver input til diskussioner og refleksion om, hvordan man som fagperson kan møde mennesker med anden etnisk oprindelse, som har et handicap, på en ligeværdig måde.
To andre store behov, som denne antologi søger at dække en lille del af, er samspillet mellem køn, handicap og ligebehandling og de særlige problemstillinger omkring kvinder med handicap, som udsættes for vold, ligesom vi tager temaet handicap og forældreskab op til debat.
Med antologien Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse fra 2003 lykkedes det os at ramme et behov på mange professionsuddannelser. Vi håber med denne nye antologi at kunne bringe fornyet input til feltet og diskussion om, hvordan vi skaber et samfund, hvor mennesker med handicap opnår lige muligheder.
Beskæftigelse og handicap
Max Mølgaard Miiller
SFI: 30.08.2007
SFI udgav i efteråret 2006 rapporten "Handicap og beskæftigelse" (Miiller m.fl.: 2006), hvis formål var at afdække hvilken udvikling, der har været i handicappedes arbejdsmarkedstilknytning mellem 2002 og 2005. Rapporten viste bl.a., at ca. tre procentpoint flere personer med handicap var kommet i arbejde fra 2002 til 2005.
Dette notat belyser, hvorvidt den ovennævnte beskæftigelsesudvikling blandt personer med handicap også gælder, når vi iagttager specifikke grupper af handicappede - eksempelvis personer med mobilitetsproblemer eller personer med en psykisk lidelse. Vi har derfor afgrænset personer med handicap ud fra fire typer af funktionshæmning (Mobilitetsproblemer, Sanse- og kommunikationsproblemer, Psykiske lidelser, Andre sygdomme) og på den baggrund undersøgt udviklingen i gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet fra 2002 til 2005.
Personliggørelse gennem deltagelse - mere magt til mennesker med handicap
Det tredje indlæg i DH's artikelstafet handler om brugerinddragelse via anvendelse af ny teknologi. Indlægget er skrevet af Jeremy Millard og Morten Meyerhoff Nielsen, Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme.