Tema om handicap og medborgerskab
God social praksis har ladet sig inspirere af FN's handicapkonvention til det nyeste tema på databasen - Handicap og medborgerskab.
Konventionen bygger på en række grundantagelser, som at et handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer handicappede i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Dette konkretiseres blandt andet med at handicappede har ret til personlig autonomi og frihed til at træffe egne valg, herunder en sikkerhed for ikke at have større risiko for at blive udsat for vold, forsømmelig behandling eller udnyttelse - heller ikke af seksuel karakter. Med afsæt i disse grundantagelser besluttede vi at temaet Handicap og medborgerskab skulle have undertemaer, som kunne indfange eksempler på kommunal praksis, som netop havde til hensigt at sikre grundantagelserne blev ført ud i praksis.
I temaet er der 7 eksempler på hvordan man både i kommuner og hos leverandører arbejder meget hårdt på at sikre handicappedes selvbestemmelse, som er titlen på det første undertema. Her kan du læse både hvordan kommuner arbejder med at afdække udviklingshæmmedes ønsker men også et eksempel på koordination i den vanskelige overgang fra barn til voksen som handicappet. Flere eksempler påpeger, at viden er en forudsætning for at kunne vælge, og her viser organisationen ULF en utraditionel vej i deres eksempel om at låne en babysimulator.
Kan man ikke bestemme helt selv grundet ens fysiske eller mentale begrænsninger, skal man inddrages i videst muligt omfang. Der er 4 eksempler på brugerinddragelse som på forskellig vis viser veje i inddragelsen uanset funktionsniveau.
At opleve sig som en ligeværdig samfundsborger, handler også om at få de samme tilbud som ikke handicappede borgere. Undertemaet deltagelse indeholder 10 eksempler, som spænder fra aktiv deltagelse i udformningen af den lokale handicappolitik til et botilbud, hvor beboerne er tænkt ind som aktive deltagere i landsbysamfundets fællesskab, herunder dets produktion og fritidsliv. Men også muligheden for at komme på krisecenter, skal være til stede for handicappede - især fordi konventionen fremhæver at handicappede kvinde har en større risiko for at blive udsat for vold og seksuelle overgreb - derfor beskriver et krisecenter deres arbejde med handicappede voldsramte kvinder.
Retssikkerhed må naturligvis stå højt på dagsordenen når temaer beskriver indsatsen for borgere, som kan være i en svagere position end almindeligt. Retssikkerheden ligger også både kommuner og regioner på sinde, da temaet indeholder 13 eksempler, hvor dette er nøgleordet. Retssikkerhed i form af forskellige former for kvalitetssikring, tilsynskoncepter, metodeudvikling, evaluering og en evidensstrategi, hvor man har lagt en strategi for hvordan de sociale ydelser i kommunen bygger på gennemprøvede metoder og så vidt muligt er evaluerede.
Endelig ville vi gerne have eksempler på kommuner eller leverandører, som var optaget af sikre handicappede borgeres ret til at deltage i demokratiprocesserne i samfundet. Her kan Viborg kommunes arbejde med at inddrage handicappede borgere i udformningen af kommunens handicappolitik tjene som eksempel på god praksis.
