Tema 2 - Forældreuddannelse
Ansvaret for at sikre omsorg og trivsel for børn tilfalder forældrene, men ikke alle forældre er i stand til at løfte denne opgave. Udsatte voksne med misbrug eller med psykiske problemer er ét eksempel.
Udsatte voksne, som er meget unge, umodne eller ikke formår at fungere som familie og børneopdragere er andre eksempler.
I dette tema beskrives projekter som har til formål, at gøre forældrene klar til det kommende barn eller understøtte den nødvendige tilknytning. Målgruppen for disse projekter er det spæde barn og dets forældre.
Når barnet bliver større er målet med forældreprogrammer, at styrke både barnets og forældrenes kompetencer. Frem for at lade professionelle behandlere overtage relationen til og ansvaret for barnet fremmes forældrenes evner og redskaber til at kunne opbygge en god relation til barnet.
Hensigten er, at forældrene bliver i stand til at udvikle og fastholde nye og bedre måder at varetage forældrerollen på, så indsatsens langtidseffekt sikres.
Temaet rummer mange forskellige eksempler på forældrearbejde. Fra egentlig uddannelse til mere praktisk betonet hjælp eller familieterapi. Der er eksempler henvendt primært til mødrene og praksis, hvor man forsøger at inddrage fædrene. Der er eksempler som retter sig mod forældre med helt spæde børn og til forældre med børn i puberteten.
- Ung og usikker mor
- Når bånd knyttes
- MST
- Tidlig forebyggende indsats
- Mama Nova
- PMT
- Klar til barn
- Dagtilbud til familier, hvor forældrene har et nedsat funktionsniveau og har børn i alderen 0-14 år
- Fædre i fokus - med særlig opmærksomhed på at støtte ressourcesvage fædre
- "Ung og forældre" er til tilbud om familiebehandling/tidlig indsats til gravide og unge forældre

