Tema 3 - Misbrug

Misbrugerne og deres partnere har det svært, og misbrugsfamilier er typisk fulde af konflikter og tabuer, som alle lider under.

Temaet bringer eksempler på en familierelateret misbrugsbehandling, en fler-familie-model, hvor familierne støtter hinanden efter en bestemt systematik, og hvor børn og voksne i misbrugsfamilien får mulighed for at genskabe deres familie ved at standse misbruget, etablere en frugtbar kommunikation og få helet sårene.

Børn i familier med misbrug udgør en særlig risikogruppe, der er i fare for at udvikle livslange personlighedsforstyrrelser eller misbrug. Børnene lider i stilhed og tror at de har et ansvar for misbruget, men overses ofte som følge af fortielser eller fordi fokus er på misbrugeren.

I dette tema har vi samlet eksempler på en indsats, der kan gøre noget for børnene. Give dem redskaber til at tackle hverdagen. Vise dem at deres oplevelser deles af mange andre børn i samme situation. Give dem viden om alkohol og stoffer. Og få ansvaret taget fra dem og give dem håb for fremtiden.

Nogen unge starter tidligt på et misbrug. De skal ofte nås på gaden.

I Greve har man formået at nå disse unge og støtte dem i at komme ud af misbruget på en måde, der understøttes af de unges forældre.

OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS