Tema 5 - Tværfaglighed og koordination
Kommunerne har gennem de senere år udviklet deres faglige kompetencer på en lang række områder med kraftig specialisering til følge. En øget specialisering stiller krav til øget koordination, hvis man skal sikre overblikket over og sammenhængen i den samlede indsats.
Tværfaglighedens styrke er at mange fagligheder bringes i spil, og hver især kan befordre problemets løsning med deres faglighed.
Faren kan være at ingen har et samlet overblik over kommunens muligheder og familiens behov, så familien aldrig får den relevante hjælp. Fordi koordinationen glipper eller man ikke henvises til den specialist, som er ekspert i løsningen af familiens problemer.
Koordination både på tværs af kommunens forvaltninger og koordination af tilbuddet til den enkelte familie er kommunens opgave. Et stort ansvar for den nødvendige koordination havner ofte hos den i forvejen belastede familie.
I dette tema er der eksempler på både en systematik for koordinering i enkeltsager og på tværfaglig koordination og læring på tværs af forvaltninger. Der er eksempler på sundhedsteams, som koordinerer mellem sektorer og sikrer et helhedssyn i indsatsen, og der er eksempel på, hvordan man kan undersøge interesserne og ressourcerne hos aktørerne i et samspil omkring udsatte børn og unge for at skabe åbenhed og reel dialog mellem de involverede.
