Tema 6 - Metodeudvikling

Udviklingen af nye metoder, eller grundig beskrivelse af de metoder, som allerede anvendes, er en forudsætning for at arbejdet med børn, unge og deres familier kan være præget af kvalitet og sikkerhed.

Der er behov for at kommunerne og deres samarbejdspartnere er i besiddelse af en fond af handlemuligheder. Det kræver et stadig udviklingsarbejde for at finde de metoder, som virker bedst, og det stiller krav om en stor åbenhed over for ny viden og nye måder at tilrettelægge indsatsen på.

Metoderne skal kunne fungere inden for et bredt felt af problemer, lige fra det traumatiserede spædbarn, der trues af en livslang fejludvikling, til problemunge med en voldsom udadreagerende adfærd. Der skal være metoder til at arbejde med børn af misbrugere og psykisk syge, og til arbejdet med de forældre, der ikke kan varetage forældrerollen. Metoderne skal dække både børn og forældre og sikre et godt samspil mellem alle relevante fagligheder.

I dette tema bringer vi eksempler der viser, hvordan man gennem metodeudviklingsarbejdet i familiebehandling kan skabe ny læring til kommunen, og hvordan denne ny læring kan spredes til alle dele af organisationen. Der er eksempler på evaluering af nye metoder og på metodeudvikling i det forebyggende arbejde med unge.

Der er eksempler på terapeutisk arbejde med traumatiserede spædbørn og terapeutisk arbejde med aldersgruppen 3-12 år med adfærdsproblemer. Endelig er der eksempler på arbejdet med udsatte familier med anbringelsestruede børn.

OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS