Tema 7 - Anbringelse
En anbringelse er altid vanskelig. Der går næsten altid belastende begivenheder forud. Børn og forældre oplever nederlag, sorg og angst ved det ukendte.
Eksemplerne i dette tema giver redskaber til en "nænsom" anbringelse, hvor forældrene bevarer kontakten til barnet, og barnet føler sig tryggest mulig det nye sted med en fast kontaktperson, der følger barnet.
Der gives redskaber til en kvalificeret rekruttering, uddannelse og godkendelse af plejefamilier, så man sikrer sig, at familierne kender til arbejdet som plejefamilie og de vilkår, der følger med et plejebarn, og forvaltningen kender til familierne og kan sige god for dem.
For anbragte børn og unge er det ekstra vigtigt at anvende fritidslivet til at skabe selvværd og netværk og at gøre en særlig indsats for at skabe lokale tilhørsforhold for de anbragte børn og unge.
Igennem hele forløbet er det afgørende at formå at inddrage barnet/den unge. Børnesamtalen giver et konkret redskab til at inddrage de små børn, så de kan forstå, hvad der foregår, og så vidt muligt bliver lyttet til.
Tanken bag Anbringelsesreformen er, at en anbringelse skal andet og mere end at fjerne et barn fra en uacceptabel situation i hjemmet; den skal også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. I dette tema viser eksemplerne på mange forskellige måder, hvordan dette kan gribes an.
- "Nænsom anbringelse"
- Rekruttering og uddannelse af plejefamilier
- Fritidsliv
- Familieinddragelse
- Undersøgelseskvalificering
- Støttet samvær
- Børnebogen
- De 4 årstider - netværk
- Døgnanbringelse, der sikrer de anbragte børns netværk og lokale tilhørsforhold
- Kvalitet i skolegangen for børn og unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder
