SKP indberetning

Velkommen til lovovervågning af støtte- og kontaktpersonordningen

I menuen til venstre er der link til indberetningsskemaerne for SKP brugerforløb og myndighedsimplementering samt diverse vejledninger og lovgrundlaget bag lovovervågningen.

Lovovervågningen gennemføres af Servicestyrelsen for at dokumentere de positive forandringer, som SKP-arbejdet skaber. De indberettede data vil være anonyme og således ej heller personhenførbare til SKP-brugerne.

SKP brugerindberetning

Støtte- og kontaktpersonerne i 19 udvalgte kommuner skal udfylde og løbende opdatere ét brugerforløbsskema for hver af deres SKP-brugere frem til 2009.

De 19 udvalgte kommuner er: Fredensborg, Gentofte, Guldborgsund, Helsingør, Herning, Hjørring, Jammerbugt, København, Lejre, Morsø, Nyborg, Samsø, Slagelse, Sorø, Struer, Syddjurs, Sønderborg, Tårnby og Varde.

Alle eksisterende SKP-brugere i kommunen skal oprettes i systemet og hver gang en støttekontaktperson i kommunen bliver bekendt med en potentiel ny bruger, skal en ny indberetning igangsættes og ajourføres.
Vi anbefaler at indberetningsskemaet udprintes fra undersøgelsens hjemmeside og udfyldes/opdateres umiddelbart efter hver kontakt med SKP-brugere og dernæst indberettes elektronisk.

Indberetningen er lovpligtig, jævnfør bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 63. Såfremt SKP-ordningen i kommunen varetages af en privat leverandør eller frivillige organisationer mv. skal det endvidere bemærkes at disse også er underlagt denne bekendtgørelse.

For brugerindberetning tryk på linket "Brugerforløbsindberetning" til venstre.

SKP myndighedsimplementering
Myndighedsimplementeringsindberetningen skal udfyldes en gang årligt af alle landets kommuner medio 2007 og primo de to følgende år. Denne indberetning er ligeledes lovpligtig jf. ovenstående. For indberetning tryk på linket "Myndighedsindberetning" til venstre.


Baggrunden for lovovervågningen
Baggrunden for lovovervågningen er, at der er sket en udvidelse af målgruppen for SKP-ordningen fra at omfatte sindslidende til også at omfatte stof- og alkoholmisbrugere, samt hjemløse.

Lovovervågningen af SKP-ordningen er overordnet afgrænset til følgende tre områder:

1. En evaluering af ordningens implementering i kommunerne.
2. En vurdering af hvorvidt virkningerne af den foreslåede udvidelse af målgruppen for støtte- og kontaktpersonordningen i den udmøntede praksis stemmer overens med hensigten med forslaget, herunder foretage enkelte målinger af effekten af forslaget.
3. En vurdering af om den nye målgruppe får tilbuddet.

Planmæssigt vil lovovervågningens resultater blive sendt til høring hos de myndigheder og organisationer, der har været hørt i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse, hvorefter Folketingets Socialudvalg underrettes.

 


Eventuelle spørgsmål kan rettes til Servicestyrelsen:

SKP Supportmedarbejder Mikkel Seesko på tlf. 7242 3773 / e-mail: mse@servicestyrelsen.dk,
samt fuldmægtige: Klaus Debel-Hansen på tlf. 7242 3764 / e-mail: kde@servicestyrelsen.dk

OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS