Værdier og pædagogiske metoder

Landsforeningen LEV har udgivet en lydbog med inspirationsmateriale til arbejdet med personer med stort omsorgsbehov.

Under titlen ”Menneskesyn og praksis i omsorgen - Vi skal alle sammen have det godt!” har LEV udgivet en lydbog om værdigrundlag og pædagogiske metoder. Lydbogen henvender sig til såvel medarbejdere på botilbud som pårørende.

Foruden lydbogen består materialet af et hæfte, og tilsammen behandles emner som omsorg, menneskesyn, værdigrundlag og udbrændthed i forhold til relationsarbejdet med personer med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Materialet indeholder desuden eksempler på gode pædagogiske strategier og metoder.

Materialet indeholder bidrag fra følgende centrale aktører på området:

  • Overlæge, dr.med. og formand for det Etiske Råd, Ole Hartling introducerer og indrammer materialet i forordet
  • LEVs formand Sytter Kristensen, der betoner brugernes levemiljø og medarbejdernes arbejdsmiljø - samt vigtigheden af samklang mellem de to områder
  • Psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, der taler om medarbejdernes udfordringer i det daglige arbejde samt brugernes oplevelser og muligheder
  • Psykolog Leif Grieffelde, der fokuserer på psykisk udbrændthed hos personale

 

Menneskesyn og praksis i omsorgen – Vi skal alle have det godt!
Frontalis i samarbejde med Landsforeningen LEV
Frontalis 2007

Document Actions
Print side
Del med andre

SOCIALSTYRELSEN