Aktuelt
Dynamisk liste der genererer indhold til Aktuelt på sektionsforsider
Ny national handleplan for ADHD
Ny ADHD-handleplan giver kommunerne et samlet og ambitiøst afsæt for arbejdet med at hjælpe børn, unge og voksne med ADHD og lignende vanskeligheder. Handleplanen er udarbejdet af Socialstyrelsen og blev i går præsenteret for knap 400 fagfolk på en konference i Odense.
Konference: Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte unge
Socialstyrelsen afholder konference om anbragte unges vej til uddannelse og beskæftigelse. Overgangen fra barn til voksen er en vanskelig tid for mange unge. Og det kan være svært at fastholde fokus på uddannelse og beskæftigelse. For anbragte unge kan det være særligt svært, fordi de ofte har et svagt netværk omkring sig.
EU-UDBUD: Børnefaglige undersøgelser og handleplaner
Socialstyrelsen ønsker at indgå samarbejde med en leverandør om at udvikle, afprøve og formidle en case- og eksempelsamling om børnefaglige undersøgelser og handleplaner.
Materiale fra udviklingsprogram om tidlige indsatser
Onsdag den 15.maj 2013 afholdt Nordisk Velfærdscenter i samarbejde med Socialstyrelsen en konference om tidlige indsatser for børn og familier. Var du en af dem, der ikke kom med på konferencen? Få det væsentligste materiale her.
Socialstyrelsens nyhedsbrev – er det brugbart for dig?
Hvem er du, og hvordan bruger du Socialstyrelsens nyhedsbrev? Vi vil gerne vide mere om dig, der abonnerer på socialstyrelsens nyhedsbrev. Vi vil derfor være rigtig glade, hvis du vil give os få minutter af din tid og være med til at gøre os klogere på, om du har gavn af Socialstyrelsens nyhedsbrev.
Udbud: Inspirations- og vejledningsmateriale – adoption uden samtykke
Socialstyrelsen ønsker at indgå samarbejde med en leverandør om at udarbejde et inspirations- og vejledningsmateriale, som på en praksisorienteret måde kan understøtte den kommunale sagsbehandling i anvendelsen af adoption uden samtykke.
Positive erfaringer med systematisk at vurdere risiko for kriminalitet
Socialstyrelsen har sammen med tre kommuner udarbejdet og afprøvet et skema, der systematisk kan afdække, om der er faktorer, der øger risikoen for, at et barn eller en ung vil ende i kriminalitet. De første erfaringer er positive, viser evaluering fra SFI (Det nationale Forskningscenter for Velfærd).
Nye værktøjer på børnehandicapområdet
Socialstyrelsen inviterer til informationsmøder om brugbare værktøjer, der kan styrke kommunens sagsbehandling og samarbejde mellem familie, myndighed og leverandør på børnehandicapområdet.
Udbredelse af metoder der virker for udadreagerende børn og unge
Arbejdet med evidensbaserede familieprogrammer har gennem flere år vist en positiv effekt og øget trivslen blandt udadreagerende børn, unge og deres familier. Samtidigt har kommunen opnået mere effektive arbejdsgange, når deres medarbejdere arbejder efter én fælles metode.
Psykologhjælp gavner børn på krisecentre
Ny evaluering viser, at børn, der opholder sig på krisecentre, har gavn af ordning, hvor de kan få hjælp af en psykolog.
Nyt hæfte om forebyggelse af ungdomskriminalitet
VISO i Socialstyrelsen har udarbejdet et fagligt hæfte om sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Formålet er at give inspiration til det kriminalitetsforebyggende arbejde i kommunerne. Det er andet hæfte i serien: Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge.
VISO rådgiver om sjældne handicap
Fra 1. april bliver rådgivningen om sjældne handicap en del af VISOs specialrådgivning. Det betyder, at fagfolk og borgere kan få rådgivning hos VISO om socialfaglige og socialpædagogiske problemstillinger, der følger af et sjældent handicap.
ERFA-dag om inddragende metoder
Fagpersoner kan få ny inspiration til arbejdet med inddragende metoder og drøfte dilemmaer med kolleger på erfa-dag i maj 2013.
Fredag d. 15. marts er Socialstyrelsen.dk kortvarigt lukket ned
Fredag d. 15. marts fra kl. 20 og 2 - 4 timer frem gennemgår Socialstyrelsen.dk en teknisk opdatering og kan derfor ikke bruges. Vi beklager ulejligheden.
Forebyggende indsatser styrker relationer og netværk
Ny rapport giver en række gode eksempler på, hvordan man styrker relationer og netværk, udvikler sociale og faglige færdigheder, når udsatte børn og unge skal hjælpes til en positiv udvikling.
Ny vicedirektør i Socialstyrelsen
Socialstyrelsen har netop ansat Torben Buse som ny vicedirektør. Torben Buse skal være chef for Metode-enheden og fungere som stedfortræder for styrelsens direktør. Torben Buse kommer fra en stilling som strategichef i Kora – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og Analyse.
Konkrete værktøjer til at forebygge overgreb mod anbragte børn og unge
Hvordan bliver fagfolk bedre til den tidlige opsporing og til at forebygge, at børn og unge udsættes for seksuelle overgreb? De spørgsmål har SISO i Socialstyrelsen forsøgt at besvare i et konkret projekt.
Nyt oplag af hæftet ”Hele vejen Rundt” om unge og rusmidler
1. oplag af hæftet "Hele vejen rundt" blev revet væk, og der er derfor trykt nye eksemplarer. Hæftet giver dig viden, redskaber og inspiration til arbejde med unge og rusmidler
Udbud: 25 mio. kr. til at forbedre børns trivsel og læring i dagtilbud
Som led i en ny udbudsrunde afsætter Ministeriet for Børn og Undervisning 25 mio. kr. til at udvikle og kvalificere den pædagogiske indsats i dagtilbud og skabe ny forskningsbaseret viden. Det er Socialstyrelsen, der behandler ansøgningerne og fungerer som projektleder på opgaven.
Konference: Forebyggelse som alternativ til anbringelse
Kom til konference i DGI-byen 7. marts og hør om resultaterne fra dialogprojekt om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Socialstyrelsen har gennemført projektet i samarbejde med 10 kommuner, SFI og COWI.

