Bliv klogere på indsatser der forebygger kriminalitet blandt børn og unge

Ny udgivelse samler aktuel viden og indsatser, der virker, når det handler om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Visoudgivelse.jpgVISO udgiver i samarbejde med Center for folkesundhed og Kvalitetsudvikling "Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge - en videns- og erfaringsopsamling. Opsamlingen er et bidrag til at sikre et styrket vidensgrundlag for kommunernes arbejde med den lovpligtige plan for en sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet.

Alle kommuner arbejder med kriminalitetsforebyggende indsatser, og der eksisterer en bred vifte af forebyggelsestiltag, som er udviklet og tilpasset den enkelte kommunes udfordringer og ressourcer. I den sammenhæng er det vigtigt med et generelt kendskab til, hvordan begrebet om forebyggelse kan forstås, og hvilke konkrete indsatser begrebet dækker over. Opsamlingen indeholder en afklaring af nogle centrale begreber i relation til det kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge samt en oversigt over aktuel viden om virksomme tiltag.

Endvidere drøftes aktuelle forskningsresultater i relation til risiko- og beskyttelsesfaktorer og opsamlingen afrundes med eksempler på perspektivrige tiltag og projekter i danske kommuner.

Opsamlingen kan hentes eller bestilles på Socialstyrelsens hjemmeside


VISO tilbyder gratis rådgivning

VISO tilbyder alle kommuner rådgivning, når de skal lave en sammenhængende plan mod ungdomskriminalitet. Rådgivningen er gratis og tager afsæt i den enkelte kommunens praksis. Netop nu tilbyder VISO at besøge kommunerne og orientere om mulighederne.

VISO rådgiver kommuner om ungdomskriminalitet

Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS