Erfadag om inddragende metoder
Socialstyrelsen inviterer igen til erfadag for alle, som arbejder med inddragende netværksmøder eller familierådslagning i forhold til udsatte børn og unge.
Erfadagen foregår onsdag den 16. maj 2012 fra klokken 9-15 i Middelfart. Det er gratis at være med.
Dagen skal styrke og kvalificere arbejdet med de inddragende metoder, via oplæg og faglige drøftelser deltagerne imellem.
Erfadagen er en del af en række aktiviteter i projektet inddrag.nu, hvor der bl.a. også tilbydes kurser og gratis konsulentstøtte. Tilsammen skal aktiviteterne udbrede kendskabet til og brugen af inddragende metoder i arbejdet med at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.
Erfadagen henvender sig til fagpersoner, der allerede har erfaring med inddragende metoder, eller som står umiddelbart foran at skulle arbejde med disse metoder. Socialstyrelsen forbeholder sig ret til, ved mange tilmeldinger at prioritere imellem de tilmeldte.
Program og tilmelding til erfadagen
Læs mere om inddragende metoder

