Udbud: Evaluering af ICS - Integrated Children's System
ICS er en socialfaglig sagsbehandlings- og udredningssystematik, der anvendes på området for børn og unge med særlige behov. Der er 50 af landets kommuner, der er tilsluttet ICS.
Evalueringens formål er at få viden om, hvilken betydning anvendelsen af ICS har for kvaliteten i sagsbehandlingen, samt hvordan implementeringen af ICS bedst understøttes.
Der lægges vægt på, at evalueringens resultater skal bruges til læring og udvikling hos kommuner, der allerede anvender ICS. Herudover skal evalueringen give kommuner, der endnu ikke arbejder med ICS, et kvalificeret grundlag til at kunne træffe en beslutning om indførelse af ICS.

