Inspirationsmateriale til de kommunale myndigheder om kurser for plejefamilier og netværksfamilier
Anbringelsesreformen medfører, at den kommunale myndighed, der godkender en plejefamilie eller en netværksfamilie skal sørge for, at såvel plejefamilier som netværksfamilier i forbindelse med godkendelsen deltager i et kursus, der giver dem den fornødne information og viden om at være plejefamilie. Den kommunale myndighed fastlægger selv det nærmere indhold og længden af kurset ud fra bl.a. de kommende plejefamiliers behov og den information, myndigheden i øvrigt tilbyder.
Som led i implementeringen af anbringelsesreformen bliver der udarbejdet og udsendt et inspirationsmateriale til de kommunale myndigheder, som skal give myndighederne inspiration til, hvorledes denne opgave kan løses.
Inspirationsmaterialet vil f.eks. indeholde oplysninger om:
- Det lovgivningsmæssige grundlag
- Hvorledes den kommunale myndighed kan opfylde sin forpligtelse
- Hvem der kan være leverandører af kurserne
- Kursernes tilrettelæggelse
- Kursernes indhold.
- Undervisningsmaterialets form og indhold.
Inspirationsmaterialet forventes færdigt november / december 2005, hvorefter det vil blive udsendt til de kommunale myndigheder.

