Børnepakken
Regeringens og Dansk Folkepartis Børnepakke præsenter en række konkrete forslag til initiativer, der har specifikt fokus på kvalitet i indsatsen. Initiativerne omhandler 5 hovedtemaer:
- Fokus på forebyggelse
- Kvalitetsudvikling af anbringelsesområdet
- Anbragte børns uddannelse, herunder mentorordninger
- Inddragelse af børnene
- Styrkelse af slægts- og netværksanbringelse
Fokus på forebyggelse
Det er vigtigt, at fokus på barnets tarv fastholdes og styrkes. Derfor skal der sættes fokus på, hvordan det kan være muligt at sætte ind med en mere målrettet forebyggende indsats, der betyder bedre resultater. Dette skal ses som en indsatstype, som er god for både samfundsøkonomien og børnene.
Derfor igangsættes følgende initiativer:
- Cost-benefit-analyse af samfundsøkonomiske konsekvenser ved forskellige forebyggende foranstaltninger
- Projekt med forebyggelseskommuner
Ad 1: Cost-benefit-analyse
Der igangsættes en dansk undersøgelse af de økonomiske konsekvenser af børn og unges marginalisering. Undersøgelsen skal sætte særligt fokus på de eksisterende målrettede forebyggende foranstaltninger.
Udenlandske undersøgelser konkluderer, at en tidlig og forebyggende indsats hurtigt tjener sig ind, og at der kun skal en begrænset ”succesrate” til, før dette er tilfældet. Formålet med den foreslåede analyse er således at undersøge virkningen af konkrete forebyggende indsatser i en dansk kontekst. Det vil fx være relevant at se nærmere på de evidensbaserede forældreprogrammer, som Socialstyrelsen understøtter implementeringen af på landsplan.
Ad 2: Projekt med forebyggelseskommuner
Der udvælges en række kommuner, der går ind i en målrettet og konstruktiv indsats for at fokusere på forebyggelse frem for anbringelse ved, at de deltagende kommuner udarbejder en egentlig forebyggelses-strategi. Kommunerne skal forpligte sig til at sætte ind massivt og til at erfaringsudveksle med hinanden undervejs i projektforløbet.
Satsningen på den forebyggende indsats ændrer naturligvis ikke ved, at der fortsat skal ske anbringelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til barnets tarv i henhold til servicelovens bestemmelser. Målsætningen med den forebyggende indsats er at forebygge anbringelse i de familier, hvor der er tilstrækkelige ressourcer at bygge på, men hvor der er behov for en målrettet indsats for at udnytte disse ressourcer. Det kan fx være familier, hvor forældrene ikke umiddelbart besidder nødvendige forældrekompetencer, men hvor der er vilje og grundlag for at opbygge disse, fx gennem støtte i hjemmet, tilknytning af en kontaktperson til familien eller lignende.
En kommunal forebyggelsesstrategi kan fx fokusere på målrettet indsats overfor udsatte gravide eller unge mødre eller systematisk brug af forebyggende forældreprogrammer. Kommunerne skal desuden opstille konkrete og ambitiøse mål for den forebyggende strategi.
Det er et bærende element i forebyggelsesprojektet, at der fokuseres på at styrke familierne. Bl.a. i erkendelse af, at intet offentligt system til fulde kan erstatte en familie, og at forældrene spiller en stor rolle for børnene – uanset deres eventuelle mangler som forældre. Derfor bør der i højere grad end idag være fokus på at hjælpe familierne og understøtte deres evner til at give trygge og udviklende rammer for børnenes opvækst.
Forebyggelsesstrategien skal omfatte alle alderstrin, målgrupper og alle relevante offentlige aktører (fx sundhedsplejen, skole, dagtilbud, mm.). Projektet skal have øget brug af normalsystemet som særligt indsatsområde.
Med henblik på at understøtte kommunernes fokus på at tilrettelægge en forebyggende indsats, der virker, gives Mødrehjælpen midler til at levere rådgivning og informationsmateriale til projektkommunerne om, hvordan man bl.a. dokumenterer effekten af forebyggende indsatser. Mødrehjælpen har stor erfaring med dokumentation og har netop gennemført en banebrydende analyse af effekterne af indsatsen på Alexandra-kollegiet.
Kvalitetsudvikling af anbringelsesområdet
Der ønsket udviklet et fælles og velfunderet fagligt billede af, hvad der virker i forbindelse med en anbringelse. Derfor er følgende initiativ igangsat:
Ad. 1. Konference om ”Den gode anbringelse”
Den 9. og 10. maj 2011 afholdt Social- og Integrationsministeriet en konference med særligt fokus på indholdet af ”den gode anbringelse”. Konferencen havde særligt fokus på inddragelsen af børnene og de unge i sagsforløbet, således at der opnås bedre match mellem barn og anbringelsessted, færre sammenbrud, bedre samarbejde mellem anbringelsessted og det øvrige netværk, mm.
Læs mere om konferencen "Den Gode Anbringelse" her
Læs programmet for konferencen her
Anbragte børns uddannelse
Det er dokumenteret, at anbragte børn har en markant ringere skolegang og uddannelse end deres jævnaldrende. Rockwool Fondens Forskningsenheds publikation ”Når man anbringer et barn” viser desuden, at det er manglende uddannelse, der er den mest prædikative faktor i forhold til sandsynligheden for selv at få et barn anbragt. Derudover viser analyser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved offentlig forsørgelse kontra selvforsørgelse er enorme. Vejen til selvforsørgelse er at sikre anbragte børn uddannelse. En forbedret indsats kan således medføre en markant forbedret livskvalitet for tidligere anbragte børn samt for samfundsøkonomien.
Derfor har Social- og Integrationsministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet nedsat en arbejdsgruppe om anbragte børns undervisning, der skal sætte fokus på en styrkelse af anbragte børns muligheder for at uddanne sig på lige fod med andre børn.
Derfor igangsættes følgende initiativ:
Ad 1. Mentorordning
Mentorordningen skal have som målsætning, at de anbragte børn gennemfører folkeskole og ungdomsuddannelse i samme omfang som deres jævnaldrende.
Mentorordningen bør være indrettet som en intensiv og målrettet indsats tilpasset den enkeltes faglige behov. Mentorer kan fx rekrutteres fra erhvervsskoler, universiteter eller andre højere læreanstalter.
Mentorordningen udbydes som udviklingsprojekt til enten kommuner eller organisationer. Som centralt element i mentorordningen indgår, at civilsamfundet og/eller den frivillige sociale sektor styrkers.
Øget inddragelse af børnene
Vi skal lytte mere til de tidligere anbragte børn og unges egne erfaringer og lære af deres oplevelser. Ved at drage nytte af deres erfaringer og viden kan indsatserne på området gøres mere effektfulde.
Derfor igangsættes følgende initiativer:
Ad. 1: Igangsættelse af undersøgelse af tidligere kriminelle unges ideer til en tidlig og forebyggende indsats
Kriminalitet har store konsekvenser for det omgivende samfund og den unge selv.
Der ønskes mere forskning i muligheden for at styrke den tidlige og forebyggende indsats, for så vidt angår kriminelle unge. Fokus skal være på forebyggelse og de menneskelige omkostninger og konsekvenser ved en manglende tidlig indsats.
Socialstyrelsen sendte i marts 2011 opgaven med at lave en undersøgelse af tidligere kriminelle unges erfaringer i udbud. Læs om udbuddet her.
Styrkelse af slægts- og netværkspleje
Øget inddragelse af bl.a. det familienære netværk kan medføre øget tryghed for barnet, et bedre match mellem barn og anbringelsessted, færre sammenbrud samt overordnet øget kvalitet i indsatsen.
Derfor foreslås følgende initiativer:
- Forsøg med øget fokus på netværket som aflastningssted
- Initiativer til udbredelse af brugen af netværksplejefamilier som anbringelsessted
Ad 1. Forsøg med øget fokus på netværket som aflastningssted
Mange børn har behov for en aflastningsfamilie, fordi deres forældre ikke magter at varetage den fulde omsorg for dem. I mange kommuner oplever man, at det er vanskeligt at finde aflastningsfamilier, hvorfor børn står længe på venteliste til en sådan.
Det er samtidig velkendt, at mange anbragte børn ikke har et netværk, der kan varetage den daglige omsorg for dem og derfor skal anbringes i en professionel plejefamilie eller evt. på institution. Men det kan alligevel i mange tilfælde være sådan, at der vil være voksne i netværket, der kan spille en vigtig rolle i barnets daglige liv og virke. Derigennem kan disse voksne medvirke til, at barnet danner vigtige relationer, der kan bære ind i voksenlivet, ligesom der vil være flere voksne, der tager medansvar for løsningen af barnets problemer. Netværket kan fx bestå af den nærmeste familie, herunder bedsteforældre, en lærer eller en pædagog.
Socialstyrelsen har derfor igangsat forsøg i en række projektkommuner, der går ind i aktivt at afsøge mulighederne for inddragelse af netværket som aflastningsfamilie, både i de tilfælde hvor barnet skal anbringes, og hvor det skal være hos sine forældre.
Der er indgået samarbejde med tre kommuner om forsøgsprojektet med projektstart juli 2011.
Læs mere om forsøgsprojektet her.
Ad 2: Initiativer til udbredelse af brugen af netværksplejefamilier som
anbringelsessted
Der er i dag begrænset tradition for at benytte netværksplejefamilier i Danmark, på trods af at forskningen viser gode resultater, både hvad angår kontinuitet, stabilitet og trivsel hos børnene. Derfor er en række initiativer blevet igangsat med henblik på udbredelse af brugen af netværksanbringelser. Herunder har Socialstyrelsen udgivet et inspirationsmateriale om inddragelse af netværket i anbringelsessager.
- Læs inspirationsmaterialet til arbejdet med netværksanbringelser.
- Materialet blev præsenteret på Socialstyrelsens Konference om Netværksanbringelser, som blev afholdt i september 2010. Læs mere om konferencen her.
