PROJEKT SOCIALRÅDGIVERE I DAGTILBUD
NIRAS analyse & Strategi gennemfører på vegne af Socialstyrelsen eva-luering og processtøtte i forbindelse med Projekt Socialrådgivere i dagtilbud. Evalueringen og processtøtten er målrettet fem kommuner, som har modtaget støtte til forsøget i perioden 2010-2012. Henholdsvis BaandrupS og DPU bidrager til løsningen af opgaven i samarbejde med NIRAS.
Formålet med evalueringen er at få viden om udviklingsprojekternes tilrettelæggelse og organisering, at dokumentere projekternes resultater samt at undersøge de faktorer, der fremmer eller hæmmer implemente-ringen af projekterne. Formålet med processtøtten er at understøtte forsøgsprojekternes opstart og implementering
NIRAS har tilrettelagt et samlet opgavedesign, som omfatter både dokumentationsaktiviteter og processtøtteaktiviteter, idet vi tilrettelægger disse som sammenhængende dele. Det betyder, at processtøtten bl.a. medvirker til at eksplicitere evalueringsgrundlaget, ligesom dokumentations- og evalueringsaktiviteterne giver et validt input til projektdeltagernes udvikling og styring af projekterne. Selvom aktivite-terne som nævnt understøtter hinanden, er de som hovedregel enten rettet mod et dokumentations- eller et processtøtteformål.
Evalueringsdesignet, herunder processtøtten, er tilrettelagt i tre faser: en startfase, en udviklingsfase og en slutfase.
Kort om de samlede dokumentations- og evalueringsmetoder:
For at sikre en grundig og valid dokumentation af indsatsen i projekterne byg-ger evalueringen på en vifte af metoder med henblik på metodetriangulering. Således anvendes forskellige metoder til at belyse de samme tematikker. Følgende kvantitative og kvalitative dokumentations- og evalueringsmetoder bringes i anvendelse:
- Løbende monitorering af indsatsen i projekterne udgør et kvantitativt grundlag for at følge tendenser og udvikling i indsatsen
- Udvalgte kommunale registerdata indhentes som led i vurderingen af projekternes resultater
- Der gennemføres tværinstitutionelle fokusgruppeinterview, per-sonlige interview og telefoninterview med hhv. socialrådgivere, pædagogisk personale, forvaltningsrepræsentanter og forældre. Formålet er at indsamle erfaringer, udfordringer og læringspunk-ter både i forhold til indsatsen, dens implementering og resultater
- Derudover gennemføres observationer af personalemø-der/projektmøder i udvalgte dagtilbud
Kort om de samlede processtøtteaktiviteter:
I afviklingen af de konkrete processtøtte-aktiviteter tages afsæt i systemisk teori og et anerkendende perspektiv, ligesom der anvendes metoder og redskaber hentet både herfra og fra en narrativ tilgang. Konkret betyder det, at det vægtes at skabe fælles forståelse og afsæt, og at der i processen arbejdes med tid og rum til refleksion for at få alle perspektiver i spil. På den måde sikres, at der løbende skabes nye dokumenterede forståelser og fortsat opbak-ning til projektet. En række forskellige procesredskaber bringes i spil, hvoraf nogle formidles sådan, at projekterne selv kan anvende dem til intern refleksion.
Følgende processtøtteaktiviteter gennemføres for at understøtte målsty-ring, refleksion og læring:
- Heldags kick off seminar på tværs af kommuner – introduktion til programteori som arbejdsredskab
- Tværkommunalt halvdagsseminar for projektledere, socialrådgi-vere mv.– introduktion til og kvalificering af monitoreringssystem
- Faglig refleksionsdag med deltagelse af pædagogisk personale og socialrådgivere – der gøres status med det formål at kvalificere det fortsatte arbejde både i forhold til indhold og proces
- Tværkommunal sparrings- og projektstyringsdag med projektle-dere og øvrige faglige ansvarspersoner
- Udarbejdelse og formidling af redskab til intern refleksion og lø-bende opfølgning på monitoreringsdata internt i projektkommu-nerne
Evalueringsresultaterne formidles i en handlingsanvisende rapport, som afleveres til Socialstyrelsen juli 2012.
Kontakt
Holger Kristoffersen
Tlf.: 72423812
Mobil: 50810957
Email: hkr@servicestyrelsen

