MultifunC

Multifunc er et behandlingsprogram for børn og unge, der f.eks. begår kriminalitet og viser anden problematisk udadreagerende adfærd.

Programmet forløber over to perioder, hvor den unge først placeres på en døgninstitution i 6-9 måneder. Herefter fortsætter behandlingen i yderligere 6-9 måneder i den unges eget nærmiljø, hvor der ydes en intensiv opfølgende behandling blandt andet med inddragelse af den unges familie.

Behandlingsprogrammet er udviklet i et samarbejde mellem Norge og Sverige, hvor der foreløbigt er gjort gode erfaringer med programmet.

På Finansloven for 2009

Flere danske kommuner har vist interesse for behandling efter MultifunC metoden.

På Finansloven for 2009 er der afsat midler til at understøtte kommunernes afprøvning af MultifunC.

Der er afsat i alt 56 mio. kr. over en fireårig periode, heraf 15 mio. kr. i 2009, til medfinansiering af forsøg med MultifunC samt til efteruddannelse af personale, supervision og effektevaluering mv. 

Hvis Jeres organisation er interesseret i at indgå i udviklingsprojektet omkring MultifunC kan du læse projektbeskrivelse og ansøgningsmateriale.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om MultifunC er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Maja Olesen (tlf.: 72 42 39 27) eller psykolog Sine Møller, (tlf.: 72 42 39 34/50 81 09 22).

Tilmeld dig
Socialstyrelsens
nyhedsbrev




OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS