Forsøg med ret til efterværn

Ansøgningsfristen er overskredet!


Tidligere anbragte har brug for støtte, vejledning og rådgivning, når anbringelsen ophører. Derfor gennemføres der et forsøg, hvor alle tidligere anbragte gives ret til støtte efter anbringelsen.

Formålet med initiativet er at give tidligere anbragte unge de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende, på trods af deres individuelle vanskeligheder.

De skal således styrkes i forhold til at tage en uddannelse, få arbejdsmarkedstilknytning, finde egen bolig, erhverve sig basale livsfærdigheder, etablere et netværk og undgå sociale problemer, som fx kriminalitet, misbrug og selvmord. Målgruppen er 17½-årige, der hvert år ophører med at være anbragt. Målgruppen er karakteriseret ved at stå meget alene i livet uden det netværk af venner og familie, som andre unge har, når de skal stå på egne ben og flytte hjemmefra.

For at opnå nævnte resultater udmelder Socialstyrelsen en ansøgningspulje. Der gives dels puljemidler til kommuner, der enten alene eller i samarbejde med private eller selvejende institutioner og foreninger, der vil lave forsøg med tilbud om efterværn til alle unge, der afslutter en anbringelse. Derudover gives der puljemidler til forsøg med udvikling af nye metoder til efterværn.

Der vil ved tildeling af tilskud fra puljen blive lagt vægt på, at ansøgningen indeholder både forsøg med tilbud om efterværn til alle unge, der afslutter en anbringelse og udvikling af nye metoder til efterværn, således at de udviklede tilbud modsvarer de behov, som hele gruppen af tidligere anbragte unge har, og således at udviklingen af tilbud kan understøtte forsøgsordningen om efterværn til alle.

Der vil desuden blive lagt vægt på organiseringen af tilbuddene om efterværn, så samarbejdet mellem børne- og ungeafdelingen og voksenafdelingen organiseres i projekterne.

Der er ansøgningsfrist d. 30. september 2008 kl. 12.00.

Du kan finde ansøgningsvejledning, ansøgningsskema og budgetskema her:


Læs mere om det samlede initiativ: Lige muligheder

Yderligere oplysninger

Konsulent Helle Stærmose
tlf.:  72 42 39 31  72 42 39 31

Tilmeld dig
Socialstyrelsens
nyhedsbrev




OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS