Børnepolitik

Folketingets vedtagelse af anbringelsesreformen lagde op til ændringer på børne- og ungeområdet i kommunerne. Hver kommune har nu sin egen sammenhængende børnepolitik, der skal sikre sammenhæng mellem indsatsen i normalsystemet og den særlige indsats over for udsatte børn og unge.

Med en sammenhængende børnepolitik skal der i højere grad ydes en tidlig og koordineret indsats, og samtidig skal familierne og de øvrige netværk inddrages mere. Sagsbehandlingen skal i det hele taget øge fokus på ressourcerne.

For den enkelte kommune består udfordringen i at få bundet børne- og ungeområdet sammen, så både politikere, forvaltning og borgere oplever en sammenhæng. Målet er at fokusere kræfterne og gøre politikken til praksis på alle niveauer, så børnene og de unge oplever en hurtig og god løsning på deres problemer.

13 redskaber skaber sammenhæng og resultater

Socialstyrelsen har i 2005-2007 gennemført Projekt ”Sammenhængende Børnepolitik” i samarbejde med en række projektkommuner. Projektet har udviklet og afprøvet de værktøjer, som er tilgængelige til hjælp og inspiration for kommunerne.

Projektkommunerne var:
Esbjerg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejle, Ikast-Brande og Rebild.

Fokus på fire temaer

I forbindelse med en sammenhængende børnepolitik kan der med fordel sættes fokus på fire hovedtemaer:

• Den politiske beslutningsproces
• Fastlæggelse af serviceniveau
• Organisering og
• Styring af børne- og ungeområdet.