Implementering af DHUV
Voksenudredningsmetoden indeholder fælles begreber, redskaber og skabeloner til de enkelte dele af sagsbehandlingsprocessen. Derudover har det samlede DHUV projekt ligeledes udviklet overordnede it-krav, standarder og kravspecifikationer, der muliggør IT-understøttelse af Voksenudredningsmetoden.
For at understøtte implementeringen vil Socialstyrelsen facilitere et superbrugernetværk, løbende vedligeholde metoden og de dertilhørende redskaber samt deltage i og afholde forskellige formidlingsaktiviteter målrettet landets kommuner med henblik på implementering af metoden. Hvis I ønsker et informationsmøde om DHUV projektet og Voksenudredningsmetoden kan I rette henvendelse til metodesekretariatet ved Bo Jensen og Jan Korsholm.
Endeligt er der indgået aftale med VIA University College omkring uddannelse i metoden. VIA University College udsender produktblade om uddannelsestilbuddet til kommunerne i løbet af december.
Yderligere oplysninger:
Jan Grove Korsholm
Mail: jgk@socialstyrelsen.dk
Tlf.: 41 73 08 64