Seminar om stress, ressourcetab og psykiske følger
22/03 2012 15:00
Deltagerne får på seminaret en generel og en specifik viden om emnerne stress, ressourcetab og psykiske følger af dette hos personer med døvblindhed.
Samtidig er målet, at deltagerne mødes på tværs af de nordiske lande og får diskuteret deres nationale tilbud og erfaringer med dette emne.
Seminaret er stilet mod pædagogiske personale, konsulenter, ledere, psykologer og psykiatere, der arbejder med personer med døvblindhed (erhvervet og/eller medfødt).
Seminaret har tidligere været afholdt november 2011 og gentages på grund af den store interesse og tilmelding. Læs den fulde beskrivelse af seminaret på Nordens Velfærdscenters hjemmeside ved at følge nedenstående link.
Tilmeldingsfrist: 15. januar 2012