Nordens Velfærdscenter
Nordens Velfærdscenter Danmark - det tidligere Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD) - blev pr. 1.1.2009 en del af en større nordisk institution indenfor social- og sundhedsområdet, Nordens Välfärdscenter (NVC) i Stockholm. Centret spiller en vigtig rolle i uddannelsen af døvblindepersonale i hele Norden.
Fra lokationen på Dronninglund Slot yder NVC en lang række services til fagfolk, der beskæftiger sig med mennesker med medfødt eller erhvervet døvblindhed.
Nordens Velfærdscenter - Uddannelse for døvblindepersonale sørger blandt andet for:
- en fælles nordisk uddannelse, som kompletterer de nationale uddannelser
- at stille et fagbibliotek til rådighed for centrets brugere
- at netværke internationalt og formidle den nyeste viden til fagfeltet
Du kan læse meget mere om NVC på centrets egen hjemmeside.