Kropslig og multimodal tilnærmelse

For personer der er helt blinde og helt døve gælder det i alle sammenhænge og hele livet igennem. For personer med syns- og/eller hørerester gælder det i nye og komplekse sammenhænge.

Det betyder, at den kropslige tilnærmelse til enhver tid skal kunne inkluderes i alle læringssituationer med døvblindfødte børn og voksne.

Krævende sans

Alle nye færdigheder kan læres via de kropslige sanser, men det kræver meget mere tid og mere energi, end når syn og hørelse anvendes. Den tid, der skal bruges til både at opfatte, forstå og lagre oplevelser er meget vanskelig for seende og hørende partnere fuldt ud at forstå og dermed at respektere.

Der er derfor stor risiko for, at døvblindfødte oplever at mange situationer er fyldt med stress og fragmentariske information, hvilket hæmmer læring.

Partneren må have viden og konstant vise omtanke for at være i stand til at give den tid, det f.eks. tager at få et overblik over et rum, et objekt eller en oplevelse. Via de kropslige sanser får personen al information sekventielt, dvs. at personen selv må lægge bidderne sammen i hovedet for at få en hel oplevelse. Det kræver tid, mange repetitioner og en god hukommelse.

Multimodal tilnærmelse

Samtidig med den kropslige tilnærmelse er det nødvendigt at tilrettelægge læringssituationer på en sådan måde, at eventuelle syns- og/eller hørerester kan udnyttes.

At skabe mulighed for at anvende alle tilgængelige sanser kaldes en multimodal tilnærmelse. Denne tilnærmelse bygger på at skabe så gode betingelser som muligt for at få alle tilgængelige sanser til at fungere.

Hvordan sanserne reelt anvendes regulerer den døvblinde selv. Dagsform, motivation og den enkelte situations kompleksitet spiller en afgørende rolle for, hvor meget og hvor længe syns- og hørerester anvendes i den enkelte situation.

Taktil kompetence

At være en kompetent taktil partner er uhyre krævende, men samtidig er det essensen i partnerkompetencen. En taktil partner skal både forstå, hvordan den enkelte døvblinde oplever og forstår sin omverden gennem kropssanserne, og hun skal også selv kunne optræde kropsligt på en naturlig og flydende måde.

Det betyder, at partneren skal kunne udveksle følelser og kommunikative udtryk med krop og hænder. Det betyder også, at hun skal kunne forudsige, hvilke oplevelser der er interessante for kropssanserne og for den enkelte døvblinde. Hvis hun kan det, har hun en mulighed for senere at kunne dele oplevelsen med sin døvblinde partner.

Det kræver viden om døvblindhed og kommunikation at være en kompetent partner - samt færdigheder i taktil kommunikation og tegnsprog. Al kursus og vejledning til familier og personale har derfor fokus på dette område.

Læs mere om dette tema:
Kommunikation og Medfødt Døvblindhed: Medfødt Døvblindhed og de grundlæggende principper for intervention
At tale hændernes sprog fra hånd til hånd
Identifikation af medfødt døvblindhed (Temahæfte 2C)