Hvad er de særlige kendetegn?

Syns-og hørenedsættelsens omfang, eventuelle yderligere funktionsnedsættelser og ikke mindst den service den døvblindfødte person modtager, vil være afgørende for, hvor langt den enkelte når i udviklingen.

Der er dog nogle karakteristika, der gælder alle mennesker, der er født døvblinde.

Det dobbelte sansetab

Blinde kompenserer for deres manglende syn med en skarp hørelse. Døve er voldsomt afhængige af deres øjne.

Mennesker med medfødt døvblindhed har ikke mulighed for at kompensere for manglende syn og hørelse med en anden fjernsans. Derfor må de hovedsagligt anvende de kropsnære sanser som bevægelse, berøring, lugt og smag. Det medfører, at døvblindfødtes udvikling og trivsel er helt afhængig af en meget speciel tilrettelæggelse.

Kompleksitet

Medfødt døvblindhed er en meget sammensat størrelse. Ud over det dobbelte sansetab er der ofte andre funktionsnedsættelser forbundet med de syndromer og vira, der kan resultere i medfødt døvblindhed.

Kompleksiteten gør, at medfødt døvblindhed kan være svær at få øje på og tit forveksles med andre funktionsnedsættelser som alvorlig udviklingshæmning eller autisme.

Tilpasning af omgivelser

Døvblindfødtes muligheder for at udvikle sig afhænger i høj grad af nærpersonerne omkring dem. Optimal udvikling kræver, at nærpersonerne har et indgående kendskab til døvblindhed generelt, til pædagogiske metoder og især til den enkelte døvblindfødte. Derudover skal den fysiske indretning af boligen tilpasses individuelt.

Læring

Enhver form for læring er forbundet med store fysiske og mentale anstrengelser. Mennesker, der er født døvblinde, vil ofte opleve verden i brudstykker. Det tager lang tid og kræver mange ressourcer at forstå sammenhænge, fordi al information fra nærsanserne er sekventiel.

For at kompensere for funktionsnedsættelsen skal læreprocesser baseres på berøring, bevægelse, lugt og smag.

Læring kræver som regel 1 til 1 situationer med en kompetent partner.

Kommunikation

Kommunikation med døvblindfødte må primært udvikles via kropssanserne. Den grundlæggende kommunikation er baseret på de kropslige udtryk, som det døvblinde barn selv skaber på baggrund af egne erfaringer. Partneren følger og anvender barnets egne udtryk og bruger derudover tegn fra døves tegnsprog og/eller tale.

Ofte anvendes flere kommunikationssystemer samtidigt - altid tilpasset den enkelte døvblindfødtes sansemæssige og kognitive muligheder. Udover kropslige udtryk, tegn og tale anvendes også referenceobjekter og taktile eller visuelle billeder for at støtte kommunikationen.

Isolation

Social isolation er en alvorlig konsekvens af døvblindhed. Nogle mennesker med medfødt døvblindhed er isolerede, når nærpersonerne er uden for rækkevidde. Andre bliver det, når de indgår i en mere kompleks situation - f.eks. flere mennesker sammen - som er svær for dem at følge med i og overskue.