Hvad er medfødt døvblindhed?

Medfødt døvblindhed er én funktionsnedsættelse, der opstår som følge af alvorlig grad af kombineret syns- og hørenedsættelse.

Funktionsnedsættelsens udtryk vil variere alt efter syns- og hørenedsættelsens omfang, og hvorvidt døvblindheden optræder alene eller er kombineret med andre funktionsnedsættelser.

Medfødt døvblindhed adskiller sig fra erhvervet døvblindhed på den måde, at funktionsnedsættelsen er til stede ved fødslen eller indtræder inden en sproglig kommunikation er udviklet.

Medfødt døvblindhed kan først og fremmest medføre mange forskellige former og grader af kommunikationsproblemer. Funktionsnedsættelsen begrænser ikke blot mulighederne for at udvikle kommunikation, den begrænser også udvikling af sociale kompetencer.

Den nordiske definition

Nordisk definition og nordisk vejlederDe nordiske lande blev i 2007 enige om en fælles definition af døvblindhed.

Definitionen er skrevet ned og publiceret i "Nordisk definition &  nordisk vejleder", og den præcise ordlyd er som følger:

"Døvblindhed er en specifik funktionsnedsættelse. Døvblindhed er en kombineret syns- og hørenedsættelse. Den begrænser en persons aktiviteter og forhindrer fuld deltagelse i samfundet i et sådant omfang, at det kræver, at samfundet støtter med særligt tilrettelagte servicetilbud, tilpasninger af omgivelserne og/eller tekniske hjælpemidler."

Definitionen udgør grundlaget for identifikation af og service for personer med medfødt døvblindhed i alle de nordiske lande. Den er baseret på FN´s standardregler og WHO's klassifikationssystem, så den kan bruges på tværs af landegrænser.

"Nordisk definition & nordisk vejleder" indeholder også en række faglige anbefalinger i forhold til identifikation af medfødt døvblindhed, udvikling af tilbud samt uddannelse af professionelle.

 

spørgsmål

Har du spørgsmål om funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed kan du kontakte

 

Marianne Disch

 

Faglig koordinator 
Marianne Disch
tlf. 4193 2464
mdi@servicestyrelsen.dk

Document Actions
Print side
Del med andre
CHARGE syndrom

Find beskrivelse af CHARGE syndrom, information om netværk, litteratur, CHARGE nyt m.v.

Gå til CHARGE siden

VIDENSCENTER FOR HANDICAP OG SOCIALPSYKIATRI

Sohngårdsholmsvej 61
9000 Aalborg
tel. 4193 2465
vcdbf@servicestyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698