DDBF får plads i brugerråd
Det bliver med al sandsynlig foreningens formand Vibeke Faurholt, der kommer til at repræsentere DDBF, og hun ser frem til at arbejde for døvblindfødtes rettigheder i det store nye videnscenter.
- Der er nogle generelle problematikker på handicapområdet, som vi gerne vil bakke op om, at videnscentret tager fat på, men vi vil selvfølgelig først og fremmest arbejde for, at der stadigvæk bliver lavet vidensarbejde på døvblindfødte området, siger Vibeke Faurholt.
- På mange af de store områder er der så mange aktører, at udviklingen foregår helt af sig selv, men sådan er det altså ikke hos os. Vi er meget afhængige af at have et videnscenter, hvis vi skal fortsætte med at udvikle døvblindepædagogikken. Og vi er også meget afhængige af, at centrets medarbejdere får mulighed for at arbejde sammen med fagpersoner i andre lande, så det er nogle af de ting, vi vil prøve at få i gennem, fortæller DDBF-formanden.