Fotoudstilling i København og Århus
Dansk Blindesamfund får i anledningen af sit jubilæum den norske udstilling 'Mer enn ingenting' til Danmark. 54 fotografier taget af ti anerkendte fotografer fra Norge udstilles d. 2.-30. juni 2011 på Gammel Torv i København og d. 7.-31. juli 2011 på Rådhuspladsen i Århus.
Dansk Blindesamfund glæder sig til udstillingen, som har været en stor succes i Norge og skriver: Billederne er æstetiske smukke og giver et godt indtryk af, hvor lidt og hvordan ens syn påvirkes, når et alvorligt synstab rammer'.
Læs mere om fotoudstilling og se nogle af de spændende fotos på Norges Blindeforbunds hjemmeside. Udstillingen kan du altså se ved at slå en smut forbi Gammel Torv i København eller Rådhuspladsen i Århus til sommer.