Konferencenyt
Nordisk Konference 2012
Vi kan allerede nu begynde at glæde os til den kommende nordiske konference om døvblindhed, som holdes i Oslo d. 23.-26. april 2012.
Planlægningskommiteen har nu løftet sløret for konferencens indhold under hovedtemaet 'Hverdagsliv: Faglighed, synlighed og dokumentation'.
De enkelte dage har fokus på et specifikt overordnet tema, som oplægsholderne behandler:
Mandag 23. april 2012: Fokusskift i en brydningstid
Tirsdag 24. april 2012: Døvblindhed som en diagnostisk kategori?
Onsdag 25. april 2012: Dokumentation – krav om en anderledes professionalisme?
Torsdag 26. april 2012: Døvblindhed – hvad nu?
Du kan se frem til blandt andet følgende oplægsholdere:
- Edward Befring, Oslo Universitet, Norge
- Bertil Bjerkan, Universitetssykehuset i Nord-Norge, Norge
- Tare Teksum, døvblindbleven mand (www.tareteksum.no), Finland
- Anne Varran Nafstad, Skådalen kompetansesenter, Norge
- Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitetscenter, Danmark
Den nordiske konference om medfødt og erhvervet døvblindhed er en tilbagevendende begivenhed. Konferencen arrangeres og afholdes af Nordens Velfærdscenter, Dronninglund. Konferencen afholdes på skift i de fem nordiske lande, Norge er altså værtsland for næste års konference.
Du kan løbende følge nyt om konferencen på konferencens webside: www.nordicwelfare.org/nk12
Husk, at du her på siden under 'Uddannelse' kan finde en liste over særlige døvblindespecikke arrangementer, naturligvis også Nordisk Konference 2012. Listen opdateres løbende. Se arrangementslisten.
DbI's verdenskonference 2011
Under overskriften 'Inclusion for a lifetime og opportunities' holder Deafblind International (DbI) verdenskonference om døvblindhed i Brasilien d. 27.9-1.10.2011. Der er fortsat mulighed for at tilmelde sig konferencen!
Du kan nu se konferencens program på konferencesiden www.dbi2011.com.br