Nordisk konference 2012
Nordens Velfærdscenter er nu klar til at modtage tilmeldinger til næste års konference om døvblindhed. Der er også lagt sidste hånd på programmet. Du kan se program, praktiske oplysninger og tilmelde dig på Nordens Velfærdscenters hjemmeside.
Konferencen er som sædvanlig åben for personale på døvblindeområdet fra alle fem nordiske lande, og den er derfor et rigtigt godt og spændende mødested, hvor 'kaffepause' i programmet sagtens kan skiftes ud med 'erfaringsudveksling'.
Workshops
Nordens Velfærdscenter inviterer alle interesserede til at indsende forslag til workshop til konferencen. Alle workshops skal have relation til det overordnede tema ”Hverdagsliv”.
Der er tre fokusområder på konferencen, og hvert abstract skal hænge sammen med et af disse:
-
Faglighed
Hvad er særligt ved døvblindhed i forhold til hverdagslivet?
-
Synlighed
Hvordan tydeliggøres døvblindheden i forhold til hverdagslivet?
-
Dokumentation
Både afsluttede og igangværende projekter som har relation til hverdagslivet
Konferencen holdes i Oslo d. 23.-26. april 2012. Vær opmærksom på at deadline for indsendelse af workshops er d. 9. november 2011.
Læs mere om konferencen og call for papers på Nordens Velfærdscenter hjemmeside.