Referat fra pædagogisk dag på døvblindeområdet

Center for Døvblindhed og Høretab holdt pædagogiske arbejdsdage i Aalborg d. 16. og 17. februar for centrets medarbejdere på døvblindeområdet. Vi giver her et kort referat af de to oplæg 'Kommunikation kan kurere' og 'Stressmodel til håndtering af problemadfærd':

Kommunikation kan kurere

Den norske psykolog Anne Varran Nafstad, som holdt oplægget, er kendt af deltagere på videnscentrets modulbaserede efterudannelse som underviser og kursusleder. Anne deltager i DbI Communication Network og er desuden kendt og højt respekteret som forelæser såvel nordisk som internationalt samt forfatter til en række artikler og bøger indenfor døvblindfødteområdet.

Oplægget byggede på det faghæfte Anne Nafstad har skrevet af samme navn, og som er inspireret af en hovedforelæsning om det dialogiske perspektiv af Ivana Marková i Leeds i 2008. Faghæftet ”Kommunikation kan kurere” kan downloades ved at klikke her.

Anne startede sit oplæg med at sige, at det dialogiske perspektiv som sådan ikke er nyt, men at Ivana Marková delvist har omdefineret det, fordi hun forholder sig kritisk til den nuværende tendens, der ensidigt fokuserer på at opnå fælles forståelse - intersubjektivitet. Faren er, at vi i døvblindefeltet, er for optaget af intersubjektivitet, hvorved vi ensidigt fokuserer på, at alle skal være en del af fællesskabet. Personen med døvblindhed ”ofrer” derved sin subjektivitet (selv´et) i vores stræben efter, at hun skal være en del af fællesskabet.

Kommunikation kan kurere, men den kan også smerte. Kommunikation kan virke opløftende eller nedtrykkende! Den opløftende samtale kan give stolthed. Omvendt kan det medføre skam, hvis man føler, at man ikke er 'nogen' – jeg er intet i den andens øjne. Stræben efter at være én der handler i verden (agens)) og stræben efter at være en del af fællesskabet, gør at samtaler udspiller sig i et spændingsfelt, og at selv´et dannes i dette spændingsfelt. ”Den måde jeg bliver set på af dig, bliver en del af mig”.

Anne viste et billede af Gustav Vigelands skulptur, hvor en mor løfter sit barn op og frem. Dette ydre løft viser barnet, at det er én som i sin mors øjne er meget værd. Barnet føler sig set og værdsat og hele pointen med kommunikation er netop at føle sig agtet eller opløftet i den andens øjne, og blive set på som en ytrende og tænkende person, som er værd at blive lyttet til.

I vores stræben efter at prøve at afkode den døvblinde persons budskab, kan vi komme til at se på vedkommende, som én der ikke snakker om hvad hun tænker på, men kun udtrykker behov (imperativer), altså en person uden en ”indre stemme”. Dermed er vi ikke i stand til at tage vedkommendes perspektiv. Ifølge dialogisk teori, er den indre dialog vigtigere end den ydre.

Anne viste et klip af en mor og hendes søn, hvor moren er i stand til at skabe et ”samtalerum”, hvor hendes søn oplever sig set som et ytrende og tænkende menneske. Han tænker på noget, han har et indre sprog, som han vil dele med mor. Moren viser så fra sit perspektiv, at hun også tænker på noget tilsvarende (det handler her om udpegning af sted på kroppen) og på denne måde dannes sproget i en dialog. Dette samtalerum opretholdes over tid, fordi hun er i stand til at følge hans perspektiv og position, hun overtager aldrig.

Pointen er at skabe fælles mening, ikke nødvendigvis at afkode/tolke rigtigt.

Stressmodel til håndtering af problemadfærd

Psykolog Jesper Dammeyer holdt et oplæg om sammenhængen mellem stress og problemadfærd. Jesper Dammeyer er ud over at være ansat i Konsulentfunktionen på Center for Døvblindhed og Høretab også tilknyttet videnscentret som projektmedarbejder. Jesper har bl.a. været involveret i projektet 'Senmanifestationer og aldringssymptomer' og arbejder nu på et post.doc. studie med titlen 'Identifikation af differentialdiagnostiske markører ved medfødt døvblindhed, autisme og mental retardering'.

Jesper præsenterede forskellige teoretiske forståelser af problemskabende adfærd og forskellige redskaber til at håndtere adfærden hos personer med svære sociale, kognitive og sproglige funktionsnedsættelser. Han understregede kraftigt, at den problematiske adfærd ofte er udviklet over tid og kan begrundes i en grundlæggende stressbelastning (bare det at have et dobbelt sansehandicap, kan være en udløsende faktor i forhold til stress). Derved bliver den problemskabende adfærd meningsfuld for personen selv: personen er nødt til at finde en måde at ”cope” sin stress på.

Problemadfærden udløses af stress, som har nået et punkt, som ikke kan copes uden kommunikation. Det vil sige, at den bedste stressreduktion hos personer med medfødt døvblindhed, handler om kommunikation, og at det er vigtigt med en ro-givende pædagogik i situationen (low-arousal). Som partnere bør vi trække os tilbage for ikke at øge stress-niveauet. I forhold til personer med døvblindhed, betyder det at ”trække sig tilbage” ikke nødvendigvis at fjerne sig fysisk, vi er nødt til at være tilgængelige samtidigt.

Jesper tager blandt andet et freudiansk perspektiv i forhold til dette, og mener at psykodynamiske teknikker kan bruges i håndteringen af problemadfærd. Han mener, at grundlaget for den dialogiske tænkning er etablering af relationer, og at følelsesmæssige erfaringer her spiller en væsentlig rolle. Han definerede 'intersubjektivitet' som to personer der er sammen og skaber noget tredje, og at dette tredje også bygger på de to parters følelsesmæssige erfaringer.

Alt i alt to meget spændende oplæg fra to spændende og vidende mennesker, som heldigvis gerne deler deres viden med os andre. Hvis du har lyst til at få mere viden om de temaer som Anne og Jesper holdt oplæg om, er du velkommen til at besøge eller kontakte biblioteket.

Du finder også litteratur om det dialogiske perspektiv herunder Ivana Markovás forelæsning fra Leeds i 2008 ved at klikke her. Marková kan du jo bl.a. møde, hvis du tilmelder dig DbI Communication Network's næste kursus 'The magic of dialogue'.