Det lille familiehus
Det lille familiehus i Helsingør Kommune har fokus på flerfamilieterapi for spæd- og småbørnsfamilier. Foranstaltningen er målrettet de 0-3 årige og deres familier.
I gennemsnit modtager 10 børn og deres familier foranstaltningen. Heraf er ca. halvdelen af anden etnisk baggrund end dansk.
Indsatsen indebærer både individuel rådgivning og gruppedialog. Familierne kommer i huset ca. to gange om ugen i to timer. Herudover er der besøg i hjemmet. Foranstaltningen medfører, at forældrene bliver bedre til at agere, at trivslen i hjemmene forbedres, og at familierne får et netværk, som de kan bruge. Foranstaltningen blev etableret i 2008.
Læs mere om foranstaltningen og aldersgruppen de 0-4-årige i projektets delrapport 2 om de 0-4-årige.