Godthåbskolen
Godthåbskolen i Aalborg Kommune er en dagbehandlingsinstitution med et undervisningstilbud for 16 børn i alderen 7-16 år.
Opgaven er at tilbyde børnene undervisning og socialpædagogik og at yde behandling til både børnene og deres familier. Det overordnede mål er at give målgruppens børn og unge og deres familier et tilbud om støtte i den udstrækning, der er nødvendig for at de kan forblive i deres nærmiljø og fastholde eget netværk.
Skolen er et tilbud for behandlingskrævende børn og unge, som har omfattende psykiske, sociale og emotionelle problemer. Heldagstilbuddene skal kunne rumme de børn, der ikke kan være andre steder, og som står lige før en anbringelse, primært begrundet i skole- og fritidsmæssige samt socialpædagogiske problemer.
I gennemsnit modtager 16 børn og unge foranstaltningen. Foranstaltningen er etableret i henhold til Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3. Den blev etableret i 2004.