Lejligheden
Det åbne tilbud Lejligheden "1. sal th." i Århus Kommune.
Lejligheden "1. sal th." er et åbent tilbud til børn og unge i alderen 5-17 år, der bor i det almene boligområde Rundhøj, der ligger 6 km. fra Århus Centrum.
Lejligheden er omdrejningspunkt for en række aktiviteter:
- Anonymt fremskudt rådgivning og vejledning
- Morgenmadsprojekt til sikring af god skolestart
- Eftermiddagsprojekt med lektiehjælp og voksen støtte og kontakt
- Kriminalitetsforebyggende arbejde
- Opsøgende arbejde i området
- Fritidsarbejde og praktikker i boligområdet
- Koordinering og brug af frivillige ungdoms- og idrætsaktiviteter i boligforeningerne
- Småbørnsindsatser i samarbejde med sundhedsplejerske, beboerhus, dagtilbud, børnehaver og vuggestuer
- Lejligheden som basis for mødregrupper m.v.
- Pigeklubber og drengeklubber i samarbejde med frivillige fra Dansk Røde Kors
- Ferieaktiviteter og udflugter i samarbejde med Børnenes Kontor Århus.
Foranstaltningen, der blev etableret i 2004, er et eksempel på tværfagligt samarbejde. Foranstaltningen indgår som et projekt under en helhedsplan for boligområdet Rundhøj.