Basement

Basement i Fredericia Kommune.

Basement i Fredericia Kommune er målrettet unge mellem 10-16 år, og projektet er primært et alternativ til anbringelse udenfor hjemmet. Hensigten er at få den unge integreret i normalmiljø, dvs. at få organiseret en fornuftig hverdag med skole, fritidstilbud/klub, evt. fritidsjob m.m. Formålet er også at få etableret et tåleligt forhold mellem den unge og forældrene.

Overordnet arbejdes der ud fra de systemiske/narrative metoder og den kognitive tankegang.

Træning af sociale kompetencer via gruppeforløb og individuelle samtaler samt familiesamtaler er i fokus, ligesom kontinuerlig kontakt til netværket (skole, praktiksted, klub mm) bl.a. via en ”ung til ung” indsats vægtes højt. Centralt er også dannelsen af relationer mellem barnet / den unge og den primære medarbejder i Basement. For begge tiltag gælder det, at disse efter behov kan kombineres med f.eks. en indsats fra Familiecentret eller andre enheder i Familie- og Ungdomscentret, der udgør paraplyorganisationen for de lokalt forankrede tiltag i Fredericia Kommune.

De bærende faglige metoder i Børnehus og Basement er nært forbundet, som de er i hele Familie- og Ungdomscentret.

I gennemsnit modtager 35 unge foranstaltningen, der blev etableret i 2006.

SOCIALSTYRELSEN