Projekt Brahesholm

Projekt Brahesholm i Assens Kommune

Projekt Brahesholm blev etableret i 2008 af Assens Kommune, og er målrettet unge anbringelsestruede i alderen 13 -17 år.

Det er typisk unge, der kun har haft lidt skolegang, er involveret i kriminalitet eller kriminalitetstruede og/eller misbrugere og som typisk kommer fra svage familier.

Formålet med foranstaltningen er at få de unge ud af misbruget, hjælpe dem ud af kriminalitet og i det hele taget støtte til at ændre deres adfærd. Det sker gennem familie- og netværkssamarbejde, undervisning samt uddannelses- og jobaktiviteter.

I gennemsnit modtager seks børn og unge foranstaltningen.

SOCIALSTYRELSEN