Børnehuset Buen (Hillerød Kommune)
Børnehuset Buen i Hillerød Kommune sætter ind over for de mest udsatte børn og familier. Børnehuset er først og fremmest børnenes, men forældrene inddrages på mange forskellige måder, og dermed udvikler de positive relationer til deres børn.
Målgruppen er børn, der er særligt anbringelsestruede, og en væsentlig del af børnene har en etnisk minoritetsbaggrund. Børnene er i alderen 5-13 år.
Formålet er at bevare barnet i hjemmet og samtidigt opbygge et tilbud, hvor der ydes det, forældrene ikke selv magter. "Empowerment" er den røde tråd i arbejdet - både i forhold til børn og voksne.
I gennemsnit modtager 16 børn foranstaltningen. Foranstaltningen blev etableret i 2007.
Læs mere om foranstaltningen og aldersgruppen de 5-9-årige i projektets delrapport 3 om de 5-9-årige.