Ny pjece om de 14-17 årige

Ny pjece med eksempler på god praksis fra kommuner i dialoggruppeprojektet

Pjece 14-17 år forside4. pjece fra dialoggruppeprojektet har fokus på de 14-17 årige. Den indeholder spændende eksempler på forebyggelse som alternativ til anbringelse fra tre af landets kommuner.

Værkstedsplads

Du kan læse om de gode erfaringer Mariagerfjord Kommune har med at bringe de anbringelsestruede 14-18-årige drenge på rette kurs i forhold til personlig udvikling og uddannelse/beskæftigelse ved at tilknytte dem en håndværker, der bl.a. kan fungere som rollemodel for den unge.

Brahesholm

Du kan også læse om, hvordan dagbehandlingstilbuddet Brahesholm i Assens Kommune, hjælper de unge ud af uheldige adfærdsmønstre og giver dem ro og tryghed, ved at systematisere deres hverdag med praktiske dagligdagsaktiviteter og undervisning.

Forældrenetværk

Endelig kan du læse om Forældrenetværket i Faxe Kommune og deres arbejde med at bringe forældrenes kompetencer i spil, så de bedre kan udfylde rollen som forældre og dermed sikre trivsel for de unge.


Pjecen indeholder også information om dialoggruppeprojektet og projektets nyeste delrapporter, samt information om de ti dialogkommuner.

Pjecen kan ses og læses her.

SOCIALSTYRELSEN