Del 2 - Dialoggruppemøder

To dialogmøder årligt giver mulighed for erfaringsudveksling og diskussion, samt udvidelse og opdatering af videnshorisont.

Anden del af Dialoggruppeprojektet består i afholdelsen af en række dialogmøder med de udvalgte 10 kommuner.

Der afholdes i perioden 2009-2012 to dialogmøder årligt. Dialogmøderne gennemføres som heldagsmøder og vil være bygget op omkring temaer, der knytter sig til børnene og de unges forskellige alderskategorier.

På møderne vil der være rig mulighed for erfaringsudveksling og diskussion blandt de 10 dialogkommuner, nyeste viden fra projektets kortlægning samt anden relevant viden på området.

Der er allerede afholdt en række dialogmøder. Du kan læse mere om disse under "Materiale fra Dialoggruppeprojektet".

Lærende møder

Møderne tilrettelægges som lærende møder. De deltagende ledere og medarbejdere fra de 10 dialogkommuner skal opleve hvert enkelt dialogmøde som spændende, lærende og udbytterigt, men skal også selv bidrage både med viden og erfaringer til diskussioner. Derfor anvendes forskellige dialogmetoder på møderne.

Studietur

Som supplement til dialogmøderne afholdes en studietur til et af de andre skandinaviske lande.

SOCIALSTYRELSEN