Om projektet

Baggrund

God mad - Godt liv er et projekt igangsat af Servicestyrelsen. Projektet skal sikre, at ældre visiterede borgere modtager bedre måltider. Det handler om individuel tilpasning, om ernæringsmæssig kvalitet og oplevet værdi.

Initiativerne i projektet vil medvirke til, at madservicen på ældreområdet tilrettelægges med afsæt i de ældres individuelle ønsker og behov. At der etableres reelle valgmuligheder på området,og at maden er af god ernæringsmæssig kvalitet.Formålet er at understøtte en ny tilgang til praksis i forhold til både organisering og levering af madservice. Der deltager fem projekt­kommuner, som alle vil tjene som konkrete eksempler til inspiration for landets øvrige kommuner.

Regeringen og partierne bag satspuljeforliget har afsat midler til kvalitetsudvikling af madområdet, herunder også projektet God mad - Godt liv.

Beskrivelse af projektet

God madservice og god ældrepleje er to sider af samme sag. Mad og måltider er et vigtigt omdrejningspunkt i alle menneskers liv. Hele livet! Og derfor også for ældre mennesker. Det er afgørende, at mad til ældre er velsmagende, har det rigtige næringsindhold,og at rammerne omkring måltidet er behagelige.

I perioden 2008-2010 gennemfører Servicestyrelsen udviklingsprojektet God mad - godt liv. Projektet skal sikre, at ældre visiterede borgere modtager bedre måltider, og fokus er derfor på individuel tilpasning, ernæringsmæssig kvalitet og oplevet værdi.

Projekt God mad - godt liv afprøver bl.a. initiativer, hvor:

• Kommunalbestyrelsen skal udforme en mad- og måltidspolitik
• Madserviceleverandørerne udformer handleplaner, der sikrer måltidspolitikkens implementering
• De ældre screenes, så de visiteres i forhold til deres ernæringsbehov
• Der samles ideer til produktionsændringer, emballage og produkter
• Der skabes videreuddannelse og nye praksisrutiner for pleje- og køkkenpersonalet

Aktiviteterne i projektet resulterer i en række afprøvede og dokumenterede redskaber til brug for alle kommuner. Aktiviteterne udvikles og afprøves i samspil med fem udvalgte projektkommuner og deres leverandører.

Læs evt. den samlede projektbeskrivelse for projekt god mad - godt liv.

Evaluering

Evalueringen af projektet er ekstern og gennemføres af NIRAS Konsulenterne.

Evaluering af projektet God mad - Godt liv skal afdække effekterne af ni af de iværksatte initiativer i projektkommunerne. Formålet med evalueringen er at formidle erfaringerne til relevante aktører og parter, der kan have en interesse i at videreføre de udviklede redskaber i landets øvrige kommuner.

Evalueringen er en virkningsevaluering og tager udgangspunkt i en fælles forandringsteori udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter fra de fire projektkommuner.

Evalueringen er baseret på en før- og eftermåling samt på metodetriangulering. Det vil sige, at virkningen af de ni initiativer belyses ved brug af forskellige metoder og via inddragelse af forskellige respondentgrupper. Evalueringen indebærer derfor en spørgeskemaundersøgelse blandt køkken- og plejepersonale, interview med en række relevante aktører, herunder de ældre borgere, fokusgrupper med køkken- og plejepersonale samt casebesøg i hver projektkommune.

Det handler ikke kun om at identificere problemer i indsatsen og barrierer for,hvordan projektet opnår sin fulde effekt. Hvad virker? Under hvilke betingelser? Evalueringen byggerogså på en grundlæggende anerkendendeog lærende tilgang. I forlængelse af den anerkendende tilgang lægger formidlingen af evalueringen vægt på at beskrive bestpractice på en måde, så den kan overføres direkte til andre kommuner.

Følgegruppe og eksperter

Der er nedsat en følgegruppe for projekt God mad - godt liv.

Medlemmer af følgegruppen er:

Derudover indgår der en række fagpersoner i projektet God mad - godt liv. Personer, som skal bidrage med deres ekspertviden og styrke indholdet og dermed kvaliteten af redskaberne. Deres indsats er beskrevet i forbindelse med de enkelte redskaber.

Serviceloven og madservice

I overensstemmelse med Serviceloven visiteres borgeren til madservice af den kommunale myndighed efter servicelovens § 83. Her fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, herunder madservice. Borgeren visiteres til madservice på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovet for denne hjælp. Hjælpen skal dermed tilbydes alle voksne, som har behovet.Uansetalder, boform og indkomst. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at tilbuddet om madservice er tilpasset det individuelle ernæringsbehov.
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af madserviceområdet. De kommunalt fastsatte kvalitetskrav til madserviceleverandørerne skal sikre, at de måltider, modtageren kan vælge imellem, lever op til kommunalbestyrelsens beslutninger om kvalitet, ernæringsindhold og servering.

Madservice er en del af den praktiske hjælp efter §83 i serviceloven og tildeles den ældre ved visitation. Madservice er et tilbud,der laves uden for eget hjem og bringes ud til den hjemmeboende ældre,. Til ældre i plejeboligen kan maden enten laves på stedet eller blive bragt dertil.

På Socialministeriets hjemmeside kan du kan få mere information om lovgivningen for madservice og priser.

Ernæringstilstanden blandt svage ældre

Undersøgelser af ernæringstilstanden blandt ældre i hjemmeplejen og plejeboliger i Danmark viser, at

• 10 % er overvægtige, hvorimod 60 % har en BMI < 24. Heraf har 20 % en BMI < 18,5 tal, der betegnes som undervægt for svage ældre.
• Forekomsten af underernæring (lav BMI) er sjælden blandt raske selvhjulpne ældre.
• Ca. 7 % af de ældre får tilbudt den kost, der anbefales til småtspisende og undervægtige.
• Tyggevenlig kost tilbydes kun til 10 %, selvom 25 % lider af tygge- og synkebesvær.

Dårlig ernæringstilstand hos ældre medfører nedsat funktionsevne og øget sygelighed og dermed nedsat evne til at klare sig selv. Det betyder nedsat trivsel og livskvalitet og er i sidste ende belastende for samfundsøkonomien.

Du kan læse mere om ernæringstilstanden på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside.