Kostens betydning for børn med ADHD
Forskere fra Institut for Human Ernæring på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har sammen med eksperter fra børne- og ungdomspsykiatrien færdiggjort en rapport, der gennemgår de studier, der indtil nu er lavet om kostens betydning for børn med ADHD.
Rapporten belyser såvel mulige risici som potentialer knyttet til kostændringer for børn med ADHD, og den påviser, at der mangler essentiel og veldokumenteret viden på området.
Rapporten yder et vigtigt bidrag til den nationale kortlægning af ADHD-området, som Socialstyrelsen pt. koordinerer via midler fra Satspuljen.
Rapporten er finansieret af Social- og Integrationsministeriet.
Hent rapporten om kostens betydning for behandling af ADHD hos børn

