ADHD i et socialt perspektiv
Pjecen ADHD i et socialt perspektiv, som ViHS (Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri) udgiver, anskuer ADHD som en særlig social sårbarhed. De forventninger og krav der knytter sig til forskellige sociale relationer og sammenhænge har stor betydning for, hvilke konsekvenser ADHD kan have både for det enkelte menneske og for omgivelserne.
ADHD kan komme til udtryk på vidt forskellige måder og afhænger både af situationens kompleksitet og det enkelte menneskes netværk, erfaringer og selvforståelse.
ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap, men det er ikke det samme som, at en person vil opleve vanskeligheder hele sit liv. Det er sårbarheden, som følger en person gennem livet, ikke nødvendigvis alle de vanskeligheder, der oprindeligt førte til, at diagnosen blev stillet.
Alle mennesker ønsker sig et godt liv, og at være en aktiv deltager i og skaber af dette liv. At brede forståelsen af ADHD ud indebærer at håb, ønsker og drømme kan få lov til at vokse.
Bestil eller download pjecen

