Kan man opnå lykken, selv om man har et handicap?
- Info
- This file is in the trashcan.
Temaet i Socialstyrelsens nye blad: INKL. handicap og socialpsykiatri, handler om det 'det gode liv'. Der er portræt af Jesper Reenberg, som er født med et syndrom, som betyder, at han mangler sine arme. Der er også interview med lektor i nationaløkonomi og lykkeforsker, Christian Bjørnskov om at opnå lykken, også selv om man er handicappet.
I bladet er der desuden:
- Interview med psykolog Bo Hejlskov Elvén om hvordan pædagoger skaber det bedste liv for borgere med udadreagerende adfærd
- Reportage og interview fra bostedet Skansebakken i Vejle, hvor der er arbejdet med etik i hverdagen, til gavn for både beboere og medarbejdere
- Portræt af Lex Grandia, frontkæmper i den internationale kamp for lige rettigheder til mennesker med handicap – og døv og erhvervet blind
- ...og meget, meget mere!
Formålet for INKL. handicap og socialpsykiatri er at formidle faglig viden af høj kvalitet til medarbejdere, som arbejder med børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser og indenfor socialpsykiatrien. Bladet sendes også til brugere, pårørende og andre med interesse for handicap.
INKL. handicap og socialpsykiatri erstatter de blade, som blev udgivet af de nu ophørte vidensnetværk- og centre, der blev sammenlagt til Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS) i Socialstyrelsen i 2011. Derfor går bladets indhold på tværs af alle de vidensområder, som ViHS beskæftiger sig med.
Foruden det trykte blad findes bladet også i en digitaliseret version, som er gjort tilgængelig for blinde og svagsynede. Det gælder grafik, tekster og billederne, som er tekstet i den digitale udgave. For personer med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder er der forud for hver længere artikel et resumé, som kort gengiver artiklens budskab.
INKL. handicap og socialpsykiatri er gratis og kan bestilles her

