Tjek på synet - en del af den specialpædagogiske indsats
Mennesker med udviklingshæmning har langt oftere synshandicap eller nedsat syn end resten af befolkningen. Meget få mennesker med udviklingshæmning kan selv gøre opmærksom på et begyndende synsproblem, og det er meget svært for kontaktpersoner at opdage et begyndende eller langsomt forværret synsproblem.
Det er vigtigt at alle mennesker med udviklingshæmning får foretaget regelmæssige synsundersøgelser af en fagkyndig. Undersøgelsen skal også omfatte vejledning af kontaktpersonerne. Det kan være med til at forebygge nogle øjenlidelser og sikre en tidlig indsats i form af operation, briller, andre hjælpemidler og specialrådgivning.
Pjecen "Regelmæssig synsundersøgelse af udviklingshæmmede" fra Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS) i Socialstyrelsen er en vejledning til kontaktpersoner, som giver viden om hvor hyppigt udviklingshæmmedes syn bør undersøges, og om, hvor synsundersøgelsen kan foretages.
Download eller bestil pjecen
Læs mere om synshandicap

