Senfølger af polio

Polio, også kaldet poliomyelitis eller børnelammelse, er en sygdom, hvor virus angriber nerveceller i rygmarven, som aktiverer musklerne. Nervecellerne kan blive varigt beskadiget eller dø, hvilket medfører at de tilsvarende muskler lammes.

Efter en akut fase kommer nogle af de angrebne nerveceller sig, så de igen kan forsyne muskelcellerne med nerveimpulser. I Danmark har man fra midten af 1950’erne kunne vaccinere mod polio.

I slutningen af 1980’erne blev man klar over, at personer, der har haft polio, risikerer at få nye muskelsvækkelser, også selvom man ikke havde store lammelser under det akutte poliotilfælde.

Der tales om post polio eller senfølger af polio, når følgende kriterier alle er opfyldt:

  • Man har haft polio.
  • Der har været en periode på mere end 15 års stabil muskelfunktion.
  • Der er kommet nye muskelsvækkelser eller unormal muskeltræthed.
  • Muskelsvækkelsen har varet mere end et år.
  • Andre sygdomme, der kan give en muskelsvækkelse, er blevet udelukket.

Det er endnu usikkert, om alle polio-overlevere vil få senfølger. Der findes ikke nogen medicin eller anden lægelig behandling, som kan helbrede eller fjerne senfølger. Men man kan lære at leve bedre med følgerne af polio ved at respektere de fysiske begrænsninger og være opmærksom på ikke at overbruge musklerne og kroppens kapacitet.

I Danmark anslås 7.000 at lide af senfølger efter polio (kilde:PTU).

Mere viden

Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS